Per Lau Jensen: Drømmepiger og dragehoveder

Det var Led Zeppelin, hash, frigjorte piger, langt hår og Puch Maxier med højt styr. Det var opgøret med slips og konservative holdninger, opgør med forældre og forventninger, forelskelse og kammeratskab. Og det er det vel på sin vis stadig, selvom de er blevet 63. I samtalen som hele tiden trækker tråde bagud til fortiden, lærer de hinanden at kende på ny, men finder også ud af ting, de ikke vidste før, og det er ikke altid af det gode. De lærer, hvad der er sket siden, og på sin vis hvad de måske aldrig før forstod.