Maren Sophie Clausen: Over dine øjne

Hovedpersonen rejser ud for at finde nærvær, men skaber distance, søger frihed, men finder ensomhed, søger kunsten, men brager hovedkulds ind i materialismen. Livet er frit svævende, ligesom hun er det - Over dine øjne er realistisk i dens måde at efterligne tankerne om livet og livets kvalitet, det tomme rum, samtalen med noget, der er større, noget, der måske forstår, det, der ligger over vores øjne, historien er som et maleri af et kapitel i livet, den store flugt, rejsen hjem, cyklussen af længsel og tryghed.