Om bogbørnebørn; det skønne ved mit arbejde

Jeg bliver så glad, når jeg ser, at et af mine bogbørnebørn er kommet ud som "rigtig bog." Hver eneste tekst, som jeg arbejder med, kommer under huden på mig og bliver en del af mig, som jeg ikke helt kan slippe igen. Historierne lever videre i mig, og det betyder meget for mig, at de får det liv, som de fortjener. Jeg kalder de manuskripter, jeg har arbejdet med, for mine bogbørnebørn, for det er jo forfatteren, der er forælder. Som bogbedstemor har jeg glæden og kærligheden, men intet af ansvaret. Det er skønt. Jeg er så stolt, når jeg sidder med den færdige bog i hånden; duften af nyt tryk og den fine, endnu ikke kaffeplettede forside. Det giver mit arbejde den ekstra lille sløjfe af glasur og sukkerpynt, som er helt uundværlig.

Du må aldrig opgive din drøm

Det tog tyve år, faktisk næsten tredive, hvis man regner fra drømmens spæde start, men det lykkedes, og det er ikke slut endnu. Det er kun lige begyndt. Hvad gjorde jeg, for at det skulle lykkes? Jo, jeg blev ved. Jeg søgte det, jeg kunne lide, arbejdede med det, jeg drømte om, omend måske fra bagsiden, men jeg havde stadig fingrene dybt i litteraturen, kunne leve det hver eneste dag, og jeg blev ved med at forsøge, jeg skrev, skrev om, skrev noget andet, prøvede noget tredje, blev ved med at udvikle min stil, ændre på noget, skrue på noget andet, tage udfordringer op og ikke mindst læse, læse, læse.

En tilståelse …

Jeg har prøvet at få dårlige anmeldelser, og jeg har prøvet, hvordan det føles, når nogen affærdiger min drøm og min levevej som noget ubetydeligt. Selvfølgelig er det ikke ubetydeligt; det er mit hjerteblod. Men jeg er også kommet videre, og jeg har besluttet mig for, at det er noget, jeg gør for min egen skyld, ikke for alle andres skyld, og i sidste ende er det kun min egen mening og min egen selvfølelse, der tæller. Når jeg engang ligger på mit dødsleje, vil jeg have levet for min egen skyld, udlevet mine drømme og gjort det, der har betydning for mig. Intet andet tæller i sidste ende.

Stephen King: Om at skrive

Alt imens han fortæller om sit liv, krydrer han sine erindringer med alt det, han har lært om at skrive, de gode råd, direkte rettelser og historier om de mennesker, der har ledt ham på vej. Her er der masser af inspiration at hente både for nybegyndere og erfarne skribenter. King skriver om sine erfaringer med samme stilsikkerhed og lethed som han skriver sin fiktion.

10 af de bedste skriveråd

Det bedste råd til alle, der gerne vil blive bedre til at skrive, er: Læs, læs, læs. Skriv, skriv, skriv. Det er den absolut bedste metode til at blive bedre til sit fag. Øvelse. 10.000 timer før du er dygtig. Og så skal du blive ved derefter.

Derfor kan du alligevel sagtens søge råd og gode tips fra dem, der kom før dig. Her har jeg samlet 10 af mine yndlingstips til skrivningen. (Oversættelserne er mine.)

7 gode råd om at skrive karakterer

Jeg får tit spørgsmål om karakterer: hvordan gør du dem levende, hvordan får de dybde, hvordan beskriver du dem, uden at det virker, ja, netop beskrivende. Hvordan viser du deres personlighed og karaktertræk, uden at det bliver en beskrivelser, som er så tæt, at den potentielle læser sætter bogen fra sig på hylden og går …

Læs mere 7 gode råd om at skrive karakterer

Hvad jeg taler om, når jeg taler om at redigere

Når det mere tekniske er på plads, er der sproget, karaktererne, fortællingens sammenhæng, overensstemmelse mellem sprog og miljø, karakterernes samspil, er der styr på deres historie, udseende, dialog, opfører de sig pludseligt sært (pludselig usikkerhed i ellers selvsikker karakter f.eks.), er der en rød tråd i fortællingen, bliver alle løse ender forklaret og samlet op, er der tunge/kedelige passager, som skal slettes eller skrives om, er der flow i historie og sprog og meget mere.