Benjamín Labatut: Når vi ikke længere forstår verden

Når vi ikke længere forstår verden er en turbulent, farverig og ufattelig fortælling om mennesket holdt op imod skæbne, videnskab og (manglende) medmenneskelighed. Hvad er det, der driver et menneske frem, og hvad kan stoppe et menneske, når det kommer for langt? Labatut springer tilbage i tiden og fortæller historien om de mennesker, der bragte videnskaben frem i verden på godt og ondt med fokus på, hvad små bitte valg og hændelser kan have af betydning for menneskeheden som et hele.