Margaret Atwood: Op til overfladen

Romanen er en metafor over menneskets oprindelse, menneskets egentlige vildskab, hvor byen og civilisationen bliver rammen og formen, som vi forsøger at passe os selv og hinanden ind i, når vi vil holde vildskaben nede. Natur versus kultur, mand versus kvinde, familie versus venner, hjemme versus ude, og ens ydre versus ens indre. Og som altid, når det kommer fra fru Atwoods pen, så er det uhyrligt velskrevet, så man ønsker, det aldrig holder op, og man aldrig når sidste side.

Margaret Atwood: Røverbruden

Røverbruden er endnu et mesterværk fra Atwoods hånd. Den handler om kvinder, kvinders indvirken på hinanden, deres fællesskab og samvirke. Den handler om, hvordan kvinder giver for meget, for lidt, hvordan de påvirker deres omgivelser med selvopofrelse, påtvungne roller og skæve vinkler på mænd. Hvordan kvinder kan ødelægge alt i forsøget på at gøre det så godt, når de skal leve op til egne forventninger og de forventninger, de tror, andre har til dem.

Margaret Atwood: Gileads døtre

Som altid, og næsten unødigt at nævne, er Atwood en ekstremt dygtig fortæller, som har både sprog og plot i sin magt. Som læser bliver man ledt, skubbet, holdt tilbage og hevet frem på alle de rigtige tidspunkter, og det bliver aldrig nogensinde langtrukkent eller kedeligt. Atwood holder atter fanen højt for kvinder, demokrati, frihed og rettigheder, og det er smukt, barskt, uhyggeligt og spændende.