Jamaica Kincaid: Annie John & Lucy

Kincaid skriver for det indre, ikke det ydre. Det handler ikke om plot eller en fremadskriden, men om en afsøgning af alt det, der ligger under overfladen. Kincaids karakterer indeholder noget mørkt, noget, der normalt ikke vises frem, hvis det findes, og det giver en dyster undertone i hendes værker. Samtidig er det fængende og lokkende, gribende, på sin egen teatralske måde, og det er umuligt at lægge værket fra sig.