Tilbage på jobbet … men sikke et job!

Mine klienter er mine arbejdsgivere på sin vis. De overlader mig deres drøm, deres guld, og har tillid til, at jeg får det bedste frem i deres værk. Det er et kæmpe ansvar, og det betyder alt for mig, når jeg får sådan en respons. Jeg laver aldrig noget halvhjertet, ej heller er der opgaver, som jeg ikke håber, får det liv, som klienten ønsker for det. Litteratur kommer fra sjælen, fra hjertet, og når klienter sender mig deres skriverier, sender de mig deres hjerteblod, og jeg søger altid at give det alt det bedste, jeg har i mig.