Paul Auster: New York Trilogien

Værket er et festfyrværkeri af postmodernisme blandet med krimi og en solid spandfuld filosofi. Det handler om identitet, om intertekstualitet, om at skabe mening mellem menneske, verden og værk. Og så er der en vis indadskuen fra Austers side, som han viser frem ved at lade sin karakterer skrive, og ved at lade dem kæmpe med, at deres ord fejler på den vis, at de ikke formår andet end at distancere sig selv fra verden med dem.

Siri Hustvedt: Det jeg elskede

Bogen er en intellektuel undersøgelse af krop, kunst, kultur, det ondes natur, selvhad, litteratur, psykopati, opvækst, manierisme, filosofi og kærlighed; der er ikke noget, som Siri Hustved ikke ved noget om, og samtidig er det uendeligt smukt, velskrevet, dybt, spændende, gnistrende, hjerteknusende og komplekst. Det er et kunststykke uden lige, som enhver læser bør unde sig selv.

Karl Ove Knausgård: Sjælens Amerika

Der er noget rent mellemmenneskeligt i jagten på det ukendte, den usete hvide hval, det noget, der måske eller måske ikke befinder sig et sted derude, ikke så banalt som meningen med livet, det er noget større, noget, der både skaber og river ned på samme tid, driver frem og holder igen. Og som med alt andet er det jagten, der tæller, ikke målet. Kunsten har det, verden på sin vis, der er noget af det i visse øjeblikke, i visse landskaber, i et maleri, en sang, et syn, et stort haleplask, en skygge under bølgerne, og så er det væk igen.

Margaret Atwood: Røverbruden

Røverbruden er endnu et mesterværk fra Atwoods hånd. Den handler om kvinder, kvinders indvirken på hinanden, deres fællesskab og samvirke. Den handler om, hvordan kvinder giver for meget, for lidt, hvordan de påvirker deres omgivelser med selvopofrelse, påtvungne roller og skæve vinkler på mænd. Hvordan kvinder kan ødelægge alt i forsøget på at gøre det så godt, når de skal leve op til egne forventninger og de forventninger, de tror, andre har til dem.

William Styron: Sophies valg

Mange ser Sophies valg som en tung og kompliceret bog, dels grundet sproget, som er uhyre detaljeret, eftertænksomt og langsommeligt, men sproget behandler netop emnerne, som også er komplicerede og tunge, emner som sorg, depression, skyld, skæbne, livsvalg, den menneskelige natur, psykisk sygdom og jagten på sand lykke. Historien behandler det emne, det er at holde sine følelser nede, ikke håndtere sin fortid og sine traumer, at forsøge at påtvinge et glad ydre og leve det gode liv, når alt i virkeligheden er kaos. Hvordan kommer et menneske videre, hvordan kommer en verden videre, efter noget så voldsomt som Holocaust?

Peter Poulsen: 99 digte af Peter Poulsen

Digtene er lette, men ikke uden tyngde. De knitrer og lever, slår ring om deres egne kerner og sætter hårdt af fra jorden. De giver et billede af en mand, der formår at sætte verden i perspektiv, og en, som har noget at sige om det. De skal læses langsomt og nydes i al deres enkelthed, for hvert et digt afgiver store billeder og indeholder en flydende æstetik, som man hurtigt får smag for.