Sarah Steinitz: Rollemodeller og Ravnemødre

Det er med stor fascination, at jeg har læst Rollemodeller og Ravnemødre. Jeg har været igennem forargelse (hvordan kan vi stadig i 2021 opleve ulighed mellem noget så banalt som køn?), forundring (hvordan kan man gå fra sin barsel efter kun fire måneder) og fjol (der skal være plads til latter, når man taler på den måde.) Jeg blev vild med alle fire kvinder, tænkte: dem kan jeg godt drikke et glas rosé med en dag, og deres samtale satte en masse tanker igang om menneskers forskellighed, accept, tolerance, forståelse og drømme.

Margaret Atwood: Op til overfladen

Romanen er en metafor over menneskets oprindelse, menneskets egentlige vildskab, hvor byen og civilisationen bliver rammen og formen, som vi forsøger at passe os selv og hinanden ind i, når vi vil holde vildskaben nede. Natur versus kultur, mand versus kvinde, familie versus venner, hjemme versus ude, og ens ydre versus ens indre. Og som altid, når det kommer fra fru Atwoods pen, så er det uhyrligt velskrevet, så man ønsker, det aldrig holder op, og man aldrig når sidste side.

Karl Ove Knausgård: Skoven og floden

Udover at være et dybt indblik i Kiefer og hans kunst er bogen en typisk Knausgård, som siger så meget om at være menneske på godt og ondt. Den er upoleret og usmykket, rå og ærlig, og så er den fyldt med dybde og liv. Det handler ikke kun om Kiefer og Kiefers kunst, men også om Knausgård og hans måde at gå til mennesket og kunsten på, og det er ikke noget, som man kan få for meget af.

Paul Auster: New York Trilogien

Værket er et festfyrværkeri af postmodernisme blandet med krimi og en solid spandfuld filosofi. Det handler om identitet, om intertekstualitet, om at skabe mening mellem menneske, verden og værk. Og så er der en vis indadskuen fra Austers side, som han viser frem ved at lade sin karakterer skrive, og ved at lade dem kæmpe med, at deres ord fejler på den vis, at de ikke formår andet end at distancere sig selv fra verden med dem.

Siri Hustvedt: Det jeg elskede

Bogen er en intellektuel undersøgelse af krop, kunst, kultur, det ondes natur, selvhad, litteratur, psykopati, opvækst, manierisme, filosofi og kærlighed; der er ikke noget, som Siri Hustved ikke ved noget om, og samtidig er det uendeligt smukt, velskrevet, dybt, spændende, gnistrende, hjerteknusende og komplekst. Det er et kunststykke uden lige, som enhver læser bør unde sig selv.