Ernest Hemingway: Solen går sin gang

Historien er sat i Paris og er til dels baseret på Hemingways egne oplevelser i en tid, hvor alting var i opbrud. Verdenskrigen havde ramt mennesket, ikke kun som en fysisk katastrofe, men også mentalt og følelsesmæssigt, og Den Fortabte Generation svarede igen med en dekadence og en hæmningsløshed, der senere førte til betegnelsen De Brølende 20'ere.

Ernest Hemingway: I vor tid

Han var fænomenal til at skrive, og det står meget stærkt frem i hans noveller. I vor tid er en samling af noveller, der meget tydeligt viser præcis, hvad der gør Hemingway så speciel. Med så lidt siger han så meget, og hans tekst er et fikspunkt, der peger ud mod alting. Det var denne novellesamling, der først gjorde, at verden blev opmærksom på Hemingway. Og som man siger, så er resten bare historie ...

Charles Baudelaire: Helvedsblomsterne

Baudelaire arbejdede med to verdener, spleen (milt) og ideal. Spleen var alt, der var galt med verdenen, alt såsom mord, ensomhed, død, fortvivlelse og sygdom, og ideal var det, der transcenderede al denne barske virkelighed, der, hvor kærligheden var mulig og sanserne kunne forenes i ekstase. Idealtilstanden med dens glæde og storhed, dens mangel på tid og rum, kunne opnås ved flugten ind i vin, opium, rejser og lidenskab. Digteren brugte ofte også erotisk billedsprog for denne tilstand. Men bedst, som man er i ekstasen, skærer spleen igennem og fremviser verdens elendighed og afmagt og den uundgåelige død.

Marie Hougaard: Vi troede vi skulle

Vi troede vi skulle er en stærk debutroman om en krise, om mennesket i krise og om, hvordan drømme kan ændre sig over tid, hvad enten det er mennesket eller verden, der undergår forandring. Forvandlingen, der sker undervejs, fremstiller et menneske, der stadig er i processen med at lære sig selv at kende, og den taler om værdier, om drømme og om, hvordan virkeligheden måske ikke altid er den samme.

Hallgrímur Helgason: Tres kilo solskin

Under overfladen handler det om de menneskelige vilkår i et barskt landskab, hvor det er mennesket mod elementerne, overlevelse først og fremmest, og så menneskets længsel efter et noget, der er større end bare livet. Det er den oldgamle fortælletradition, der får lov at stå forrest, og Helgasson forstår at fortælle, så det er en fryd.

Gustave Flaubert: Madame Bovary

Åh ja, Madame Bovary. En vaskeægte klassiker med alt, hvad der hører til af berømmelse og relevans. Første gang jeg læste Madame Bovary følte jeg med Emma. Jeg ønskede, at hun ville finde al den vilde kærlighed og storslåede rigdom, som hun drømte om, og jeg har nok ikke helt rystet den følelse af mig, selvom jeg er dobbelt så gammel nu. En del af mig kan ikke lade være med at have ondt af Emma, selvom romanen på alle måder lægger op til at udskamme hende. Hvad tænker du?

Anne Cathrine Bomann: Blå toner

Blå toner leger med de tanker, med sorgens værdi, med det menneske i at føle helt ud til det punkt, hvor vi føler, vi går i stykker ... og nogle gør det endda. Kan sorgen være så voldsom, at vi hellere ser vores evne til at elske forsvinde end at mærke den? Man kan nogle gange have lyst til at sige ja, og det er også tilfældet med Elizabeth, kvinden, der får idéen til pillen. Hun mister nemlig sit barn, Vinter, og hvordan kan man komme videre efter sådan et tab?