Karl Ove Knausgård: Skoven og floden

Udover at være et dybt indblik i Kiefer og hans kunst er bogen en typisk Knausgård, som siger så meget om at være menneske på godt og ondt. Den er upoleret og usmykket, rå og ærlig, og så er den fyldt med dybde og liv. Det handler ikke kun om Kiefer og Kiefers kunst, men også om Knausgård og hans måde at gå til mennesket og kunsten på, og det er ikke noget, som man kan få for meget af.

Karl Ove Knausgård: Sjælens Amerika

Der er noget rent mellemmenneskeligt i jagten på det ukendte, den usete hvide hval, det noget, der måske eller måske ikke befinder sig et sted derude, ikke så banalt som meningen med livet, det er noget større, noget, der både skaber og river ned på samme tid, driver frem og holder igen. Og som med alt andet er det jagten, der tæller, ikke målet. Kunsten har det, verden på sin vis, der er noget af det i visse øjeblikke, i visse landskaber, i et maleri, en sang, et syn, et stort haleplask, en skygge under bølgerne, og så er det væk igen.

Nextory & Knausgård

Jeg er nået til fjerde bog i serien Min kamp. Lige nu hører jeg om studentergilder, ung kærlighed og en løsrivelse fra forældre på godt og ondt. Knausgårds skrivestil er gribende, uhyre detaljeret, til tider svimlende smuk. Der er hverken noget storslået eller uhyre anderledes ved hans liv, men det er måske netop menneskeligheden i det, som er så fængende - at det er sådan, vi lever, sådan vi tænker, sådan vi bevæger os frem i vores liv på godt og ondt med usikkerhed, analyse, famlende tanker og idéer. Her er ingen helte, selvophøjelse eller ekstreme begivenheder, som får vores andres liv til at fremstå banale. Nej, det er netop livet, som det er, som her lægges ud i hver eneste detalje.

Hvis du har lyst til at lytte med og få en fantastisk oplevelse, så kan du netop nu få 45 dages gratis abonnement hos Nextory ved at følge dette link eller bruge gavekoden: louise.