Jesper Nicolaj Christiansen: Jeg fryser om dine hænder

Jeg elsker, når fortællinger leger med den tynde barriere mellem kultur og natur, mellem den såkaldte virkelighed og det magiske univers. Jeg elsker, når naturånder pludselig kan svæve midt ind i en politisk diskussion midt en sociorealistisk roman, og her i Jeg fryser om dine hænder, får den magiske realisme lov at puste til ilden i en skønt velskrevet og hastigt frembrusende historie om en forsvunden pige og en mand, hvis personlighed langtfra er behagelig, men som man alligevel ikke kan undgå at heppe på.