Johanna Sinisalo: Ikke før solnedgang

På allerdygtigste vis tryller Sinisalo historien om Michael og trolden om til en mille-feuille af kultur, historie, menneskesind, natur, psykologi, fantasi, lyset mod mørket, begær, afmagt, karriereræs og kærlighed. Der er hverken for lidt eller for meget af noget, det er altsammen uhyggeligt velskrevet, musisk, legende og dragende. Og for lige at fuldende det hele, så snurrer hun os ind i en komplet uventet og ganske utrolig slutning, som ingen havde set komme.

Andrej Nikolaidis: Sønnen

Det er her, litteraturen slår sin krøller og viser, hvad den virkelig kan, når kunsten danser på tæer og får en fortælling til at sætte kløerne i helt ind til der, hvor det virkelig betyder noget. Fra en stille begyndelse til en slutning, hvor lavastrømmene har revet både læser, forfatter og hovedperson med sig ned i helvedes brændende forgård, kommer der et skift, der tager pusten helt fra én, og jeg må hæve armene i vild begejstring.

Mads Nygaard & Michael Graversen: De uledsagedes bog

Læsningen tæller ikke på kontoen, men jeg tror på, at den alligevel gør en forskel. Det ændrer ens bevidsthed, når man læser, og i dette tilfælde bliver der lidt mere plads til børnene og de unge hver gang deres stemmer bliver hørt. Deres historier er vigtige, fordi det er en del af vores virkelighed som mennesker, og alene ved at være mennesker er det vores ansvar at tage os af det.

Diego Marani: Tolken

Ligesom sprog er flyvske og bøjelige er historien om Tolken både fantasifuld og surrealistisk, men det er stadig genkendeligt, næsten som om Bellamy er en god, gammel ven, der er kommet ud for noget vanvittigt, men vi kan stadig følge hans tankefærd. Historien viser tydeligt, hvor vigtig kommunikation er for mennesket - uden sprog er der ensomhed, uden mødet med verden gennem sprog, kan vi ikke leve. 

Davide Morosinotto: Walker & Dawns berømte postordrekatalog

Jeg læste denne bog højt for Emily og Eliot, og jeg må nok indrømme, at selvom de er vildt begejstrede for den, så er jeg nok endnu mere begejstret. Det er rigtig længe siden, at jeg har læst en bog højt for børnene, hvor spændingen fik mig til at hoppe i sofaen på linje med dem, og jeg måtte gang på gang stoppe mig selv i at læse videre, når de var puttet. Det her er altså en voldsomt spændende, vanvittigt velskrevet og enormt gribende historie. Bum! Så er det sagt.