Bjørn F. Rørvik: Koglesugeren

Her er endnu en genistreg fra Rørvik og Dybvig. Makkerparret Ræven og Pattegrisen skal ud på mission for at låne en koglesuger, der kan få støvsuget alle hårene ud af et meget beskidt tæppe. Det kræver sit at få Fatter til at udlåne sin nyindkøbte koglesuger, som kræver specialtilladelse og stor viden at bruge. Ræven og Pattegrisen må udtænke en indviklet plan, hvis detaljer du må læse dig til i bogen.

Thomas Melle: Med verden i ryggen

Ikke alene er Melles beretning stærk og gribende, den er også skrevet virkelig stærkt. Sproget i sig selv er knitrende, levende og smukt, og man bliver suget ind i Melles univers på godt og ondt. Det er svært at tro, at det ikke er fiktion, men et andet menneskes sandhed, et andet menneskes hverdag, og det gør ondt, når man indser, at sådan er livet for nogle mennesker, uden kontrol, uden vilje.

Leena Krohn: Fortabelsen

Krohn fremtryller ren magi, noget let grotesk, fabulerende og samtidigt ufatteligt meningsfuldt, fordi det har så meget at sige og mennesker og om livet. Sproget er uovertruffent, rent, fint og levende og skriver en stemning frem som bliver siddende længe efter. Historierne nydes bedst som god chokolade, en lille bid af gangen og ikke for meget på én aften. De skal have lov at sidde, give eftersmag og eftertanke, så hele paletten kan tages ind. 

Özgür Mumcu: Fredsmaskinen

Man efterlades med et lille smil om munden og følelsen af netop at have læst en af de mere hovedløse fabler i Tusind og én nats eventyr - den ureflekterende og let naive hovedperson har overlevet utallige prøvelser uden hverken at have kæmpet for det eller lært noget, det er Klods Hans i moderne udgave, en forfløjen idé om det fortvivlende i at forsøge at skabe orden og fred i tilfældighedernes verden.

Betina Birkjær: Hus i skoven til salg

Fortællingen er vildtvoksende fantasi, natur, symbolik, følelse og stemning. Hver for sig kæmper familiemedlemmerne med sorgen, som de kan bedst. Maja, datteren, flygter ind i skov og fantasi og finder nærhed og omsorg i dyrene. Faren kaster sig over sit arbejde med at udstoppe dyr, og moren finder nyt liv i naboen og køkkenhaven. Langsomt, men sikkert, tager skoven og naturen over og forgrener sig ind i fortællingens karakterer. Familiens forsøg på flugt mislykkes, da knogler og spøgelser flytter med, og selve sorgens natur er at overvælde.

Emma Glass: Peach

Et menneskes verden er sansninger og følelser, den eneste måde at nå andre mennesker på er via ord, men her kommer sansningen med - det fysiske ubehag, smerten, minderne, kroppen reagerer, og reaktionen flyder over i læseren sætning for sætning. De billeder, som Emma Glass formår at skabe, glider direkte over i læserens krop, ord bliver sanser, og det bliver en fysisk oplevelse at læse bogen.

Bianca Bellová: Søen

Sproget i romanen er dystert og skabende med en underliggende kraft, der hele tiden titter frem mellem linjerne for at skabe det modløse og triste, der driver hele fortællingen. Alt, der engang var godt, forfalder, der er ingen tryg favn at finde noget sted og alle lever for egen skyld. Bellová har vundet flere priser for romanen, og det med rette. Den er gribende, hudløs og dyb, og den fortæller en historie om, hvor svært det er at forlade sit bur, selvom friheden er lige der foran en. Mennesket er fanget i modløsheden, volden og blindt for alle muligheder for et andet liv.