Det er vigtige emner, en vigtig læring om empati, omsorg og venskab. Jeg kan slet ikke understrege nok, hvor vigtig denne bog er. Det er fundamentet i ethvert liv, noget af det allervigtigste, man kan få med sig fra sin barndom: empatien, tanken for et andet menneske, følelsen af at høre til.
Sproget i romanen er vævende poetisk, og man bliver spundet ind i det grå og detaljerede med remser af ord og beskrivelser af den tunghed, der lægger sig over Victor og Monica. Monica holder til det sidste på et håb, mens Victor bliver drevet på flugt af den næsten symbolske kulde i land og samfund.
Trods det tågede udsyn er fortællingen knivskarp og rammende. Det er en fortælling om samfund, kapitalisme og mennesker; en fortælling om, hvordan mennesket udraderes af de store koncerner, hvordan det enkelte liv er uden betydning i en større sammenhæng og hvordan en enkelt lille skæv skrue kan få de største konstruktioner til at falde sammen. Alt i alt en smuk og ekstremt velskrevet allegori over samfund og mennesker i opløsning.
Vi falder ind over dørtrinnet til fuglehandleren Vogels lille butik. Under gulvet gemmer lille Isaac sig, men det ved Vogel ikke. Han tror, han hører stemmer. Isaac skjulte sig, da tyske soldater forsøgte at dræbe ham, det lykkedes dem at skyde hans bedste ven Pearlman, som faldt om med hovedet på Isaacs støvle. Tyngden af Pearlmans hoved forfølger Isaac resten af livet som en halten. Og det er kun begyndelsen ... Kokoschkas dukke folder sig ud som en vifte af farver og forgreninger, den slår krøller på sig selv og ender med at binde alting op, så man ser den store gobelin af sammenhæng og forståelse - menneskets sind og hjerte, verdens sjæl.
Her er endnu en genistreg fra Rørvik og Dybvig. Makkerparret Ræven og Pattegrisen skal ud på mission for at låne en koglesuger, der kan få støvsuget alle hårene ud af et meget beskidt tæppe. Det kræver sit at få Fatter til at udlåne sin nyindkøbte koglesuger, som kræver specialtilladelse og stor viden at bruge. Ræven og Pattegrisen må udtænke en indviklet plan, hvis detaljer du må læse dig til i bogen.
Ikke alene er Melles beretning stærk og gribende, den er også skrevet virkelig stærkt. Sproget i sig selv er knitrende, levende og smukt, og man bliver suget ind i Melles univers på godt og ondt. Det er svært at tro, at det ikke er fiktion, men et andet menneskes sandhed, et andet menneskes hverdag, og det gør ondt, når man indser, at sådan er livet for nogle mennesker, uden kontrol, uden vilje.
Krohn fremtryller ren magi, noget let grotesk, fabulerende og samtidigt ufatteligt meningsfuldt, fordi det har så meget at sige og mennesker og om livet. Sproget er uovertruffent, rent, fint og levende og skriver en stemning frem som bliver siddende længe efter. Historierne nydes bedst som god chokolade, en lille bid af gangen og ikke for meget på én aften. De skal have lov at sidde, give eftersmag og eftertanke, så hele paletten kan tages ind.
Man efterlades med et lille smil om munden og følelsen af netop at have læst en af de mere hovedløse fabler i Tusind og én nats eventyr - den ureflekterende og let naive hovedperson har overlevet utallige prøvelser uden hverken at have kæmpet for det eller lært noget, det er Klods Hans i moderne udgave, en forfløjen idé om det fortvivlende i at forsøge at skabe orden og fred i tilfældighedernes verden.
Fortællingen er vildtvoksende fantasi, natur, symbolik, følelse og stemning. Hver for sig kæmper familiemedlemmerne med sorgen, som de kan bedst. Maja, datteren, flygter ind i skov og fantasi og finder nærhed og omsorg i dyrene. Faren kaster sig over sit arbejde med at udstoppe dyr, og moren finder nyt liv i naboen og køkkenhaven. Langsomt, men sikkert, tager skoven og naturen over og forgrener sig ind i fortællingens karakterer. Familiens forsøg på flugt mislykkes, da knogler og spøgelser flytter med, og selve sorgens natur er at overvælde.
Den lille fortælling er en historie om far og søn, deres indbyrdes tætte forhold og verden udenfor, hvor det begynder at sne. På få linjer beskrives en stor historie om familie, kærlighed, barndom og kærestesorg.
