Ditte Steensballe & Jon Skræntskov: Snorkesvinene

Snorkesvinene er en af den slags bøger, man kan læse højt igen og igen, og der er til både de små og de store. Den handler om at vende det generende omvendt og finde rum og tolerance, så man kan finde takten sammen igen. Også når man snorker. Den søde historie er pyntet med helt geniale illustrationer af Jon Skræntskov.

Daniel Boysen: Gå til grunde

Og det er smertefuld læsning. Boysens knappe, kolde stil indfanger de dybder, der bliver berørt, når man forsøger at blive gravid, når det lykkes og så ikke lykkes alligevel, tabene, håbløsheden, det spirende håb, det næste slag. Det er bitter og sorgfuld læsning, hvor man som læser selv bliver kastet ud i mørket, og Boysen formår ganske ypperligt at formidle de følelser, der er i kampen mod barnløshed.

David Park: Det lange løb

David Park er en fænomenal forfatter, når det kommer til at indkredse mennesket og presse det sammen i bogstaver på en side. Tidligere har jeg læst David Park: Under fremmed himmel som var så stærk en oplevelse, at jeg mere eller mindre hulkede mig igennem samtlige sider. Det lange løb er knap så voldsom, men den er stadig intens i sin menneskebeskrivelse og sin fortælling om de vilkår, vi alle må tackle for at kunne fungere i vores liv.

Georgi Gospodinov: Tidsskjul

Fortællingen er en oversvømmelse med kæmpebølger og vilde understrømme, mens sproget er som surferen, der med ophøjet ro navigerer hen over det hele uden at miste balancen. Det er tydeligt, at Gospodinov har udvalgt hvert et ord, pudset det til med en lille glasfil, passet det ind i sætningen, så det står allerklarest. Det er en fryd at læse, et vildt ridt, en lang udånding.