Conor O’Callaghan: Ikke i denne verden

Conor O'Callaghans roman er et mesterværk uden hud og skærm. Det er mennesket blottet, og det gør frygteligt ondt at læse, men man læser det, fordi det netop er så levende, menneskeligt, så nærværende og fyldt med livet, når det vender sig på vrangen og kræver sine ofre. Intet bliver givet frit, det skal søges og mærkes bag ordene og meningen.

Juliana Léveillé-Trudel: Nirliitt

Forfald står i front i Léveillé-Trudels smukke fortælling, hvori den hvide socialarbejder fra Montreal har fået et job sommeren over i Salluit. I 1950'erne gik den canadiske regering ind og nedslagtede alle inuitternes slædehunde for at tvinge dem til at blive boende på samme sted, og den gerning har de senere undskyldt med afregning i kolde kontanter. Som i alle andre samfund er alt i Salluit nu et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, og det allerdyreste i byen er sprut.

Donal Ryan: Sælsomme vækster

Sælsomme vækster er en poetisk vandring gennem et smukt og snørklet landskab opbygget af intrikate karakterer, menneskelig relation, tætte beskrivelser og en gribende fortælling, der bliver hos dig længe efter. Fortællingen er det blomstrende ukrudt, der finder vej op gennem gadens asfalt, ligesom familierne i fortællingen bryder gennem århundreders tradition og stiltien for at finde nye veje. Med lige dele skæbne, lige dele fundamentale valg snor fortællingen sig gennem blomsterengen i al sin forårspragt.