Stefan Hermann: En varm tid

Jeg er enig i, at nogle tilfælde springer lidt for langt ud over afgrunden i forsøget på at gøre opmærksom på sig selv, at det nogle gange bliver lidt for ekstremt med behovet for etiketter og titler og kasser, der skal gå foran mennesket. Dog er jeg også af den mening, at der er behov for ekstremen, før tingene kan falde til ro og finde balancen i midten. Vi har levet så længe i en verden, hvor alt udenfor normen blev fejet til side, udskældt og endda forbudt. Der er behov for at lade alle få lov at komme til syne og orde. Lad pendulet svinge vildt og voldsomt, forhåbentligt finder alt og alle plads til sidst.

Camilla Mehlsen & Vincent F. Hendricks: Sandhedsministeriet

Oprindeligt var tanken med de sociale medieplatforme, at de ville give alle en stemme, men det er ikke gået helt som planlagt. Medierne er fyldt med fake news, krænkelser, hate crime og ulovligheder, og det skaber en masse problemer for folkene bag. De bliver nødt til at regulere og vurdere, og det skaber en skævhed i ytringsfriheden. De bliver nødt til at være dommere, og med den magt i hånden, opstår kontrollen med den offentlige mening.