Bruce Greyson: Efter

Efter er uhyre interessant læsning både som videnskab og som en rapport fra efterlivet, hvad det så end er. Bogen er både velskrevet og velstruktureret, og den bygger op til den konklusion, at lige meget hvad man vælger at tro på, så er NDE'er noget, der hører til det at være menneske. Fænomenet kan findes i verdenshistorien hele vejen fra begyndelsen, og det efterlader de mennesker, som det berører, med en forandring, der skaber noget positivt i deres liv. Det er fascinerende og interessant, og man efterlades en smule klogere og en smule lysere.

Johannes V. Jensen: Kongens fald

Kongens fald er en af de bøger, man skal læse, hvis man elsker litteratur. Sproget i sig selv er en sanselig overdådighed, der fryder helt ind i bognørdens knogler, og historien er velkonstrueret og dyb med lag på lag af udsigelse, forståelse og mening. I denne udgave får man desuden et skønt forord med fra Dorte Nors, som også er grebet af det lys, der siver ud mellem alle linjerne i dette pragteksemplar af en roman.

Jonas Kuld Rathje og Holger Bech Nielsen: Teorien om alt

Selvom man måske ikke kommer ud på den anden side som lærd og medsammensvoren, så giver bogen stadig et dybt og spændende indblik i den verden, som den kendte forsker lever i. Hans jagt på den teori, der kan sammenholde de kendte teorier, og derved forklare alt, er hans Moby Dick, og den indbefatter strengeteorien, kvantemekanikken, relativitetsteorien og Newton, og hvis de teorier kan koges sammen, må det kunne forklare alt - en jagt igennem dimensioner til havets ende. Man sidder tilbage med et flyvsk hoved, men det er på den gode måde, og det er lærerig underholdning hele vejen igennem. 

Tom Buk-Swienty: Løvinden

Fakta kan man altid skændes om, og det kommer nok aldrig frem, hvad sandheden om Bror, Denys og Karen virkelig var, men kan man leve med det, kan man her dykke ned i en ganske utrolig og medrivende historie om en ung kvinde, der forlader alt, hun kender, og kaster sig ud i et fantastisk eventyr i en helt anden verden. Man kan sagtens opstøve eksempler på hendes snobbethed, forkælethed, aristokratiske holdninger og arrogance, men fejer man alt det af bordet, står man tilbage med en kvinde, der søgte eventyret og ikke mindst skrivningens sølvglitrende verdener og vovede at stå frem og stå ved sig selv. 

Delia Owens: Hvor flodkrebsene synger

Men det er ikke kun historien, der gør romanen så gribende. Sproget er levende, og især naturbeskrivelserne er storslåede. Personerne træder frem fra siderne, lyslevende og nærværende, og i mødet mellem sprog og fortælling står man tilbage med en magisk historie, der vil blive hos en i lang tid. Det er ikke stor litteratur på den sproglige front, men det er en stor historie, som med denne særlige magi bevæger sig ind lige der, hvor det betyder noget. Det er de menneskelige relationer, der er i fokus, og det er aldrig uinteressant eller irrelevant. En absolut læseværdig bog til de mørke efterårsaftener.