Det er mennesket alene i sit liv, der hersker, fraværet af nærhed og menneskets afmagt i forhold til andre mennesker, deres autoritet og mening. Herudfra stråler melankolien og den afmagt, der gennemsyrer alle hovedpersonerne i de otte noveller.
Tag: Forlaget Silkefyret
Viktoria Jäderling: Åh Lunargatan
I vores moderne verden jagter vi tid og nærhed på alle de forkerte fronter, og det samme gør personerne i Åh Lunargatan. Det evigtgyldige nærværende spørgsmål: Hvad er meningen? bliver også kastet op mellem alle de andre farvestrålende bolde, og der gives, som altid, ingen svar.
Egon Hostovsky: Skjul
Stilen i bogen er spøgelsesagtig og fin. Sproget tenderer det sentimentale til tider, men matcher sin tid, og stemningen kravler under huden på en. Det er mørkt, det er lukket, det er håbløst, og menneskets grænser rykkes i tvunget eksil; langt fra kærlighed, tryghed og tillid.
Eirik Ingebrigtsen: hvid bog mørk vinter
Sproget er flydende poesi skabt af den kulde, som er tilstede både i skoven og i deres liv. Det er en kulde, der sniger sig ind mellem ordene, ud mellem siderne og frem fra Isas tanker og minder. Det er vanvittigt dygtigt skrevet, og det er en bog, jeg aldrig vil glemme, men som man også må kæmpe med at ryste af sig igen. Det er for koldt til tårer.
Maria Molbech & Sofie Hermansen Eriksdatter: Under gulvet gror der planter
Det her er digte, der er groet sammen med illustrationerne og derefter er vokset ud af siderne og har sendt lange stilke ind i læserens bevidsthed. Det er digte, som lever og er i stand til at genskabe deres sceneri omkring læseren som en alternativ virkelighed.
Tormod Haugland: Mørk materie
Det burde det, for Haugland kan noget helt særligt med det skrevne ord. Han skaber netop den mørke materie, som titlen er, noget sejt, tungt og trægt, noget i tankerne, sjælen, livet, som hiver et menneske ned igen og igen, og det er bare fænomenalt godt gjort her.