Lisbeth Kaiser: Rosa Parks

Det skaber megen eftertanke i en syvårig, når hun læser om Rosa Parks. Vi talte om slaveri, om racisme, om, hvad der var sket siden og om, hvordan der stadig bliver gjort forskel på mennesker i dag. Store samtaleemner skabt af en lille bog. Stor forundring hos både Emily og Eliot over, at noget så ligegyldigt som hudfarve kan få mennesker til at opføre sig så ondt. Det er faktisk rigtig svært at prøve at forklare børn, hvorfor mennesker kan opføre sig så elendigt...