Om bogbørnebørn; det skønne ved mit arbejde

Jeg bliver så glad, når jeg ser, at et af mine bogbørnebørn er kommet ud som "rigtig bog." Hver eneste tekst, som jeg arbejder med, kommer under huden på mig og bliver en del af mig, som jeg ikke helt kan slippe igen. Historierne lever videre i mig, og det betyder meget for mig, at de får det liv, som de fortjener. Jeg kalder de manuskripter, jeg har arbejdet med, for mine bogbørnebørn, for det er jo forfatteren, der er forælder. Som bogbedstemor har jeg glæden og kærligheden, men intet af ansvaret. Det er skønt. Jeg er så stolt, når jeg sidder med den færdige bog i hånden; duften af nyt tryk og den fine, endnu ikke kaffeplettede forside. Det giver mit arbejde den ekstra lille sløjfe af glasur og sukkerpynt, som er helt uundværlig.

Laura Kastell: Vera

Det føles lidt som at lytte til et andet menneskes samtale, at sidde lidt til siden, fordybet i sin kaffekop, men med lyttelapperne langt ovre ved det næste bord, hvor der er gang i en snak mellem fremmede. Vera er først og fremmest en privat bog, en bog om et tab og om tanker om et menneske, der har betydet uendeligt meget, måske uden at vide det. At miste en, man elsker, er noget af det sværeste i vores liv, og det er måske endda endnu sværere at sætte ord på det tab.

Maren Sophie Clausen: Over dine øjne

Hovedpersonen rejser ud for at finde nærvær, men skaber distance, søger frihed, men finder ensomhed, søger kunsten, men brager hovedkulds ind i materialismen. Livet er frit svævende, ligesom hun er det - Over dine øjne er realistisk i dens måde at efterligne tankerne om livet og livets kvalitet, det tomme rum, samtalen med noget, der er større, noget, der måske forstår, det, der ligger over vores øjne, historien er som et maleri af et kapitel i livet, den store flugt, rejsen hjem, cyklussen af længsel og tryghed.

Karoline Hedegaard Brander: Og hun dansede

Brander skriver om kvinder og kriser, om møder med livet, når det gør ondt, og forsøgene på at finde lys og mening. Det er lidt som at få en tur gennem en halvfjerdserfarvet persillehakker med svingarm og pibelyd. Det gør ondt, så gør det godt, der grines og grædes. Branders kvinder danser, går ture, søger ud og væk, tilbage i minder og frem i drømme. Det er let at finde sig selv i dansen, og det er svært ikke at blive trukket med ned. 

Karoline Hedegaard Brander: Fanden

Fanden er 39 små noveller, der netop handler om at håndtere livet. Karoline Hedegaard Brander skriver direkte, råt og med en meget tydelig talestemme, og hun skaber skæve billeder og mærkelige metaforer, der gang på gang fik mig til at trække på smilebåndet. At læse novellerne er næsten som at høre forfatteren selv fortælle en sjov historie - og det er en udmærket stil.