Georgi Gospodinov: En naturlig roman

Gospodinov skriver guddommeligt godt, og det står så lysende smukt, hvordan tragedien ikke stopper historien ud som dramatisk pudefyld. Manden bliver i stedet levende, menneskelig, ægte i sin naturlighed. Det er smukt fragmenteret, cirkulært og afrundet i al sin flagren, og det er tydeligt, hvordan fluer og begyndelser har en central placering. Menneskets verden har mange facetter, mange øjne, mange fragmenter, der aldrig vil give en enkelt helhed, en enkelt historie, som nemt kan genfortælles. Det bliver til skønne brudstykker.