Tua Forsström: En aften i oktober roede jeg ud på søen & Optegnelser

Forsström skriver en cyklus af liv og død, om gentagelser og om bundløs sorg, så mange tårer, at de kan fylde en sø. Det er smukt, og det er livgivende i sin tragedie. Solen står op, og solen går ned, dagen kommer, og hver dag bringer rytmer og minder. Der er en underliggende musik og en livskraft i digtene som ikke kan udslukkes. Hver linje og hvert et ord er fyldt med sanser og betragtninger, og det er på samme tid sønderrivende og uendeligt smukt.