Helle S. Søtrup: Simon siger

Søtrups kortroman er utrolig vellykket og velskrevet. Hun holder sin person op i lyset og lader os se alle de aspekter, der udgør en mand, der kæmper for at blive bevidst om sig selv, finde tilgivelse i og for sig selv og tilkæmpe sig sin egen plads i verden. Simon siger er en virkelig smuk og gribende kortroman, der med meget få ord siger så meget om mennesker. En storslået, lille sag med ufatteligt meget på hjerte.