Haruki Murakami: Efter midnat

Fra et punkt ovenover det hele følger vi livet i Tokyos nattetimer, hvor personer kommer og går, mødes, trækker skæbner efter sig som lysende linjer og udfolder mysterier, som aldrig kan løses. Murakami er mesterlig til at tegne personer, som kravler under huden på dig, også nu, hvor du som læser ikke rigtigt kommer tæt på, fordi du hele tiden bliver holdt på afstand af historien.