George Orwell: Dyregården

En elsket klassiker er George Orwells Dyregården, tidligere på dansk kaldet Kammerat Napoleon. Jeg læste den originale oversættelse, da jeg var ganske ung, og det er en af de historier, der har siddet i mig altid; en af dem, man ikke glemmer igen. Det er en brutal fabel skrevet som ligning over det sovjetiske styre med dens elite og hårdhændede metoder til fastholdelse af magt og diktatur på bekostning af andre mennesker.