Carsten Müller Nielsen: de døde fylder dagene med en smag af mønter

Müller Nielsens sprog er vanvittigt poetisk, udtryksfuldt og gribende. Vi følger hans rejse til Estland og hans rejse gennem sine oplevelser, og for hvert lag, der skrælles af, kommer vi dybere ind i eksistensen, som er så afskallet og råddent som tapetet i mormors stuer, der nu hænger i strimler ned af væggene, mens de få overlevende katte trykker sig længere ind i skjul i køkkenskabet.