Daniel Boysen: Gå til grunde

Og det er smertefuld læsning. Boysens knappe, kolde stil indfanger de dybder, der bliver berørt, når man forsøger at blive gravid, når det lykkes og så ikke lykkes alligevel, tabene, håbløsheden, det spirende håb, det næste slag. Det er bitter og sorgfuld læsning, hvor man som læser selv bliver kastet ud i mørket, og Boysen formår ganske ypperligt at formidle de følelser, der er i kampen mod barnløshed.

Daniel Boysen: På sit yderste

Daniel Boysen skriver så smukt, så fjerlet og så voldsomt medrivende, at historien om denne kvinde aldrig vil forlade en igen. Hun mindes tabet af datteren, der druknede, mindes følelsen af den lille hånd i sin, og som læser bliver man ramt af denne brutale hjertesorg, så det føles, som er det sket for en selv. Og når det rammer på den måde, ved man, at her taler vi om ægte litteratur, ægte kunst.