Colson Whitehead: Harlem Shuffle

Whitehead skriver lige så forrygende som i de to foregående, men i modsætning til dem, er Harlem Shuffle fyldt med varme og nærvær (til trods for vold og kriminalitet.) Carney er en rolig mand, der lever sit liv, som det nu engang går, og hele romanen vokser langt ud over dens tendens til at være spændingsroman og familiekrønike, for den er bare meget mere. Den er et udsnit af tiden, en essens og en kærlighedserklæring til et liv med mange facetter og krummelurer.

Colson Whitehead: Drengene fra Nickel

Whitehead skriver i en nærværende, sansemættet stil, og hans fremstilling af karaktererne er ekstremt levende. Billedsproget er ufattelig godt, og det er umuligt ikke at leve sig helt ind i fortællingen og ikke mindst miste fatningen over de grusomheder, der overgår drengene. Naiviteten og troen på idealer er i nærkamp med kynisme og korruption, når Whitehead kridter banen op igen. Det er ikke kun et spørgsmål om race; det er også det endegyldige spørgsmål om, hvad et menneskeliv er værd.