"Mor, vi skal ikke slå græsset og luge, og vi skal spise de grønsager, der passer til sæsonen, vi skal cykle i stedet for at køre bil, og det er bedre, at vi bare holder ferie herhjemme." Vi er ellers ret godt med, synes vi, og sørger for at genbruge, genanvende, holde forbruget nede og lader gerne haven gro til, men nu er der helt nye idéer til, hvordan vores familie kan være langt mere klimavenlige.
Oliver Jeffers og Benji Davies er nogle af tidens helt store børnebogsforfattere. Med en helt særegen poetisk dybde og rene, klare følelser spiller de på hjertestrenge, der indfanger både store og små i historierne.
Totte & Lotte var et kæmpehit for tvillingerne, da de var små, og her i samlet og indbundet udgave er den det stadig. Jeg havde forventet, at det var en bog for Loui, der nu er nået toårsalderen og elsker at sidde og få læst højt, men det var faktisk tvillingerne, der fluks snuppede bogen, da den kom ind ad døren. Den er nu grundigt gennemlæst flere omgange, og hvis det lykkes mig at vriste den ud af hænderne på de store, så elsker Loui også, når jeg læser højt fra den.
Vi elsker mumitroldene. De har været en fast del af oplæsningen her i huset, siden tvillingerne var helt små, og de bliver stadig læst nu, hvor de er ni, og nu er Loui også kommet med på bølgen. Det gør mig altid nostalgisk at læse noget, som jeg husker fra min egen barndom, noget, som mine forældre gav til mig,, og der er altså noget helt specielt ved Tove Janssons mumitrolde. De fleste på min alder husker nok afsnittene i børnetimen, den mystiske stemning, lidt uhyggeligt, men samtidig trygt og rart. Tove Jansson skabte en helt egen verden, noget, der lever på tværs af generationer, og det er ikke alle forfattere, der formår at indfange den særlige magi, der kan gøre det.
Vi er fans af Sebastian Klein her i huset, og vi har læst og genlæst hans dyrebøger flere gange med efterfølgende snak og quiz. Det var derfor med stor glæde, at vi modtog efterfølgeren til den store quiz om dyr. Her er 1000 nye spørgsmål og sjove facts om alverdens dyr, og det giver mange timers hygge med ungerne.
Fortællingen er enkelt, men dyb og sigende, og de malede illustrationer er underskønne. Bogen indeholder alt det som man kan ønske sig af en illustreret børnebog - en velskrevet historie med noget på hjerte og virkelig smukke illustrationer som indfanger børnenes interesse.
En stor kærlighed til tegneserien Valhalla blev formet i min barndom. Min far købte hæfterne (og har dem endnu), og jeg læste og genlæste dem med stor iver, og jeg er aldrig blevet træt af dem. For det første var historierne vanvittigt spændende, derudover var de sjove, og sidst, men ikke mindst, var tegningerne noget nær fænomenale. Den kærlighed er aldrig rustet, og da det nu er 40 år siden, de udkom, skal det selvfølgelig fejres. At bladre igennem de gamle bind er et hjertevarmt gensyn, og man bliver altså ikke for gammel til tegneserier. I hvert fald ikke af denne kaliber.
Billederne er fine med glimmer og sjove teksturer, så der er masser at opdage. Og så er det ekstra sjovt, at storebror altid har været vild med dinoer, så han gerne vil vise frem og læse højt i en hyggestund.
Det er en skøn gave til den, der stadig venter på sit Hogwartsbrev, stor eller lille. Emily gik straks i krig og tegnede lystigt løs.
Emily og jeg har hygget med at læse Findus og Peddersen. Det er sjovt, som man aldrig bliver træt af det. Historierne er både sjove og spændende, og tegningerne er direkte geniale.
