Bruce Greyson: Efter

Efter er uhyre interessant læsning både som videnskab og som en rapport fra efterlivet, hvad det så end er. Bogen er både velskrevet og velstruktureret, og den bygger op til den konklusion, at lige meget hvad man vælger at tro på, så er NDE'er noget, der hører til det at være menneske. Fænomenet kan findes i verdenshistorien hele vejen fra begyndelsen, og det efterlader de mennesker, som det berører, med en forandring, der skaber noget positivt i deres liv. Det er fascinerende og interessant, og man efterlades en smule klogere og en smule lysere.