Philippa Perry: Bogen du ville ønske dine forældre havde læst

Bogen handler om at lære at være rummelig, at lære at se sig selv i et andet lys, gøre op med fortiden og skabe et positivt nærvær og relation til sit barn. Det, der er anderledes ved netop denne bog, er, at det ikke kun er en plan over, hvordan man kan og skal reagere overfor barnet, men også hvorfor man måske ikke per automatik reagerer sådan, og hvordan man så forstår sig selv og ændrer på det.

Louisa M. Alcott: Pigebørn & Unge kvinder

Louisa M. Alcott skrev i 1868 romanen om Pigebørn baseret på sin egen opvækst og sin egen tro på, at kvinder ikke bare skulle være en pynte- og nyttegenstand gemt væk bag husets mure. Hun var med i kvindebevægelsen, og hendes kvindesyn er stærkt og gyldigt den dag i dag, og jeg kan ikke give mine børn nok af denne viden. Ligeværd. Ligestilling. For alle. Altid.

Klassikere: Tolstoj & Thoreau

Klassikerne har fået deres ry af en grund. I tilfældet med Tolstoj og Thoreau handler det om, at de i deres tid formåede at skære ind til noget helt essentielt i deres syn på mennesket og den verden, de bevægede sig i. Deres indsigt ramte noget eviggyldigt, som stadig skaber bølger i vandet i dag. Eviggyldig er menneskets søgen efter mening. Det er kernen i os, og det har det altid været.

Hannah Arendt: Åndens liv

Det, der kendetegner Arendts værker, er fornemmelsen af en nysgerrighed og en fantasi langt ud over det akademiske og den mere boglige tilgang til tilværelsen. Selvom det ikke ligefrem er letlæst triviallitteratur, så er der en sang og en rytme i sproget, der åbner op og gør det tilgængeligt. Åndens liv er Arendts sidste værk, og den tredje del af bogen er endda posthumt sammensat af hendes forelæsningsnoter.

Maja Lunde & Lisa Aisato: Solvogteren, Snesøsteren og Przewalskis hest

Jeg har et forfattercrush. Og jeg har et illustratorcrush. Jeg kan næsten ikke forestille mig et bedre makkerpar end Maja Lunde og Lisa Aisato. Jeg er skrupvild med Maja Lundes Klimakvartet, som på dansk indeholder Biernes historie og Blå, men af en eller anden vanvittig grund ikke har den seneste udgivelse Przewalskis hest med? (Jeg undrer mig, danske forlag, jeg undrer mig dybt! Kom nu!) Jeg kaster mig nu over at læse den på norsk, da jeg ikke kan vente længere.

Johannes V. Jensen: Kongens fald

Kongens fald er en af de bøger, man skal læse, hvis man elsker litteratur. Sproget i sig selv er en sanselig overdådighed, der fryder helt ind i bognørdens knogler, og historien er velkonstrueret og dyb med lag på lag af udsigelse, forståelse og mening. I denne udgave får man desuden et skønt forord med fra Dorte Nors, som også er grebet af det lys, der siver ud mellem alle linjerne i dette pragteksemplar af en roman.

Anmeldelse: Lifeplanner fra Burde

Løsningen er blevet en familiekalender til køkkenøen med plads til alles aftaler og ved siden af har jeg så min ugekalender med dagsoversigt, hvori jeg kan nedfælde mine mange forskellige arbejdsopgaver, aftaler og småting, der skal huskes. Kalenderen til arbejdsbrug skulle være stor, men ikke større end at den passede i tasken, og så skulle den have ugeoversigt, så arbejdsugen blev nem at rokere rundt i, og så måtte den også gerne være lidt pæn.

Jón Kalman Stefánsson: Nogenlunde på størrelse med universet

Nogenlunde på størrelse med universet er en fortsættelse af Fisk har ingen fødder. Det er en svimlende historie, en slægtssaga, der på mesterlig vis indfanger både den nutidige hovedperson, Ari, hans bedstemor Margret, Aris far, venner, naboer … og på den særlige måde, som Stefánsson har, bliver alle disse meget mere end bare karakterer i et spind; de bliver levende, lys og skygge, tanker og følelser. Stefánsson skriver dem ind under huden på læseren, tilføjer en dimension af ord, der udvider ens verden til at indeholde disse mennesker. Det er stor litteratur. Det er ægte.