Stephen King: Blodtørst

Min absolutte yndling ud af de fire er Mr. Harrigans telefon, som besidder det ægte, typisk Kingske, det, der sidder lige udenfor synsfeltet, det, der vibrerer i luften, men ikke rigtigt giver sig til kende, er det, er det ikke? Du har de kendte elementer, den unge dreng, det lille samfund, det trygge og rolige, og så ... King. Det samme gør sig gældende i novellen Rotten, hvor man som læser aldrig får klar besked, men bliver efterladt med det uhyggelige hvis nu.