Martin Riel: Trippet

Trippet handler dybest set om det bånd, der kan opstå mellem mennesker, om dets ubrydelighed, når det først er nået helt ind i hjertet. Hvor forskellige vores liv end er, hvor meget vi end går i hver vores retning, så er der noget mellem os som venner, der ikke brister. Riel skriver smukt og hjertevarmt om mennesker, om venskab, om at tage valg, at gå og vende tilbage. Trippet er en velskrevet og dybfølt beretning om alt det, der virkelig betyder noget, når vi når ud til kanten.

George Orwell: Dyregården

En elsket klassiker er George Orwells Dyregården, tidligere på dansk kaldet Kammerat Napoleon. Jeg læste den originale oversættelse, da jeg var ganske ung, og det er en af de historier, der har siddet i mig altid; en af dem, man ikke glemmer igen. Det er en brutal fabel skrevet som ligning over det sovjetiske styre med dens elite og hårdhændede metoder til fastholdelse af magt og diktatur på bekostning af andre mennesker.

Karsten Pharao: Lykkeligt nær ved at græde – udvalgte danske digte

Der er ikke meget nyt at sige om digtene, som her er samlet og oplæst af Karsten Pharao. De er skønne, dybe, smukke, uforglemmelige - alt er allerede sagt om digtere som Morten Nielsen, Gustaf Munch-Petersen, Emil Aarestrup m.m.

Det nye her er, at de er samlet og oplæst netop med sigte på den auditive oplevelse, som de er. Og det er en næsten zenagtig oplevelse at læne sig tilbage og bare lytte til Karsten Pharaos stemme, der oplæser de velkendte ord. Det giver en pause, men en beriget pause, hvor man ikke skal gøre noget aktivt for at indfange ordene, men bare lade dem flyde til sig.

Margaret Mitchell: Borte med blæsten

Trods tidens gang er Borte med blæsten stadig aktuel med sin elegante fortællestil, skønne, levende karakterer og temaer, der stadig er yderst relevante. Margaret Mitchell beskriver med formidabel evne den amerikanske borgerkrig set fra sydstaternes vinkel, ændringen fra rigdom til fattigdom, ændringen fra det nostalgiske og uforanderlige til det opportunistiske og realistiske, samme forskel som man ser i Scarletts to kærligheder: Ashley og Rhett. Scarlett står for overlevelse, vilje og en hidtil uset feministisk heroisme som overkommer alt på sin vej. Scarletts overlevelse og evne til at genopbygge sit liv alene med viljestyrke er både inspirerende og eviggyldig. Det er et tema, som aldrig vil blive forældet.