Mo Yan: Hvidløgsballaderne

Det, der gør bogen så speciel, er, udover sproget, at Mo Yan evner at skrive kærlighed og tragedie, realisme og fantastiske beskrivelser, satire, drømme, monologer, dialoger og minder i en uafbrudt strøm af ord, der uden pause eller ophold fremmaner historien som et fantastisk maleri for dit indre blik.  Det er så sanseligt, at du både smager, dufter og mærker historien. Han fremviser korruption, fattigdom, undertrykkelse og livsvilkår for de kinesiske bønder under folkerepublikken fuldstændig uden at ty til sentimentalitet. Det står knivskarpt mellem linjerne.

Jón Kalman Stefánsson: Nogenlunde på størrelse med universet

og på den særlige måde, som Kalman har, bliver alle disse meget mere end bare karakterer i et spind; de bliver levende, lys og skygge, tanker og følelser. Kalman skriver dem ind under huden på læseren, tilføjer en dimension af ord, der udvider ens verden til at indeholde disse mennesker. Det er stor litteratur. Det er ægte.

José Eduardo Agualusa: Almen teori om glemsel

Det er det fantastiske ved litteratur. Nogle gange er det mere melodisk, mere hørbart end musik. Det flyder op fra siderne, griber dig og holder dig i et favntag, så du glemmer alt omkring. Du glemmer bølgeskvulp, parasoller og det perlende vand i glasset ved solvognen, du glemmer tiden, så solen selv må gå sin gang over Kretas himmel, og sådan var det med mig og Agualusa.