Héctor Abad Faciolince og Ramón Cote: Feliza og elefanten

Hele historien svæver på barndommens mystiske magi, som så fint er vævet ind i fortællingen. Øjeblikkene flyder ud til evigheder, og de små detaljer er store eventyr. Drengen leger i nabolagets haver, går på eventyr, banker på tilfældige døre og beder om mad, når han er sulten, leger søslag med sine cornflakes og bader det hele i sukker. Der er ingen alvorlige snakke, moraler eller regler; her er sommeren levende, øjeblikket er alt, og der er ikke brug for mere.

Tomás González: Det vanskelige lys

Gonzáles indfanger med sin historie alt det lys, der er i livet, og giver det mening, sådan som David indfanger livet i sine malerier. Den største af alle sorger, at miste et barn, bliver gjort til noget, David er nødt til at leve med - det kan ikke overkommes - men han lever med det, det mørke, det tunge, og det bliver beskrevet på allersmukkeste vis.