Ulvene fra evighedens skov er en mastodont af velskrevet, levende, åndeløst hverdagsliv, menneskelighed, liv og død. Det er helt almindeligt, men samtidig fantastisk. Det er medrivende, velskrevet og umuligt at lægge fra sig. Alt i alt: det er Knausgård. Bare læs den.
Fortællingen er funderet i personerne og de tanker og følelser, der opstår i et liv, der er vendt på hovedet. Der er som sådan ikke en udvikling af en historie, men nærmere en række indblik i tiden i Afrika. Anette Høegh formår at udfolde et land og et folk, så læseren får et dybt indblik i en verden, der er så langt fra vores. Det er umuligt ikke at blive forelsket i Afrika på samme måde, som jeg blev det, da jeg første gang læste Den afrikanske farm. Ind og ud af Afrika emmer af kærlighed til den afrikanske kultur, dets folk og natur, og det gør, at man som læser bliver båret ind i stemningen og vender hjem med hovedet fyldt med farver, dufte og storslået natur.
Kristian Himmelstrup formår at indfange manden bag historien, det ægte menneske og de tanker og vilkår, der formede hans livsbane. Det er fascinerende læsning, og man sidder tilbage med en langt dybere forståelse af alt det, der ligger bag et menneskes valg og ansigt udadtil. Tingene er aldrig sort-hvide, og verden kan ikke opdeles i godt og ondt. Selvom et menneske måske har det skønneste ideal, er det ikke altid, at livet går så let.
Drømmen om Østerland udkom første gang i 1901, men den kunne lige så godt være skrevet nu. Sproget er smukt, poetisk og flydende, og det slår armene om en fra første sætning og slipper ikke taget, før bogen er slut. Det er sanseligt og medrivende, dybt og menneskeligt, og det er svært at tænke, at bogen er så gammel, for emnerne og tankerne er dugfriske med temaer som fordomme, kulturmøder og sammenstød, religion, frigørelse, drømme og kærlighed (mere eller mindre umulig).
Orwell skrev inderligt og skarpt, og det gør sig også gældende i Vejen til Wigan Pier, hvor han dykker ned i det liv, han beskriver, fremfor at stå udenfor og kigge ind. Reportageromanen er intensiv læsning fra start til slut, og der er uden tvivl meget visdom at hente i Orwells ord til trods for de næsten hundrede år, der er gået siden dens udgivelse. Det intense i livet, der bliver beskrevet, er eviggyldigt, og hans tanker om vores verden og samfund er lige så gyldige nu, som de var det dengang.
Hvad er overlevelse? Er det mad og ly, eller er det at have noget at leve for? Et menneske er mange ting, ikke noget entydigt og letlæseligt, og det er netop, hvad Scharbau fremviser i En sang for de levende. Romanen er medrivende, detaljerig og interessant, og der er smæk på både idéer om fremtiden og handling, hvilket gør, at man slet ikke kan slippe bogen, før sidste side er læst. Dyster, men menneskelig med vægt på det, der i allersidste ende betyder noget.
Ting jeg ikke vil vide er stærk, og den taler højt, men den gør det på den fine måde, der lader ord og betydning strømme af sig selv ind under huden på læseren. Der er gru, angst, fortvivlelse og uretfærdighed holdt op mod noget fundamentalt livsbekræftende, der gør, at man kan ånde ud, for livet er i det hele, og man fortsætter, og man kæmper videre, og man bliver til det, man bliver, fordi man ikke kan lade være. Man stopper op indimellem, på en rulletrappe, på en sti, på et hotelværelse og prøver at forstå, og så går man videre. Og nogle gange skriver man om det, som Levy, og verden læser med.
Hvis man elsker et sted, elsker man det med og til trods. I interviews med mange forskellige mennesker afdækker Jesper Storgaard Jensen det ægte Rom, men det bliver gjort med kærligheden til et sted, der tydeligvis betyder meget for forfatteren. Byen står frem i al dens pragt og korruption, i historisk uvurderlighed og som et hjem, det er værd at kæmpe for.
Livet er langsomt, men ikke kedeligt, verden er lille, men tankerne store. Lærlingen er et mesterværk af livsklogskab og dybere mening med glimt af humor og den betydelige syndsforladelse, der er i forståelse og accept fra et andet menneske.
Når vi ikke længere forstår verden er en turbulent, farverig og ufattelig fortælling om mennesket holdt op imod skæbne, videnskab og (manglende) medmenneskelighed. Hvad er det, der driver et menneske frem, og hvad kan stoppe et menneske, når det kommer for langt? Labatut springer tilbage i tiden og fortæller historien om de mennesker, der bragte videnskaben frem i verden på godt og ondt med fokus på, hvad små bitte valg og hændelser kan have af betydning for menneskeheden som et hele.