I form af en kollektivroman fortæller Skogstad Nielsen om en række af mennesker, der levede i tiden før første verdenskrig. Menneskeskæbnerne hvirvles sammen med tanker om kunst, fremskridt og filosofi med vægt på menneskets fortabthed i strømmen af livets tilfældigheder.
Husk at tjekke Emilys fine anmeldelser. I går anmeldte hun Charlotte Berwalds H for hest, som er den første bog i serien af samme navn. Hun er vild med historien og universet, da hun selv elsker at ride ude hos moster, siger hun. Og så er der masser af mulighed for at spejle de følelser, man kan have, når man skal finde plads i en ny verden.
Damqi kunne måske lede an i en helt ny undergenre: Oldtidskrimier? Er man historieinteresseret som jeg og elsker muligheden for at opleve svundne tider, er Damqi det helt rigtige. Bogen er velskrevet og velkomponeret, og der er tid til fordybelse i siderne, selvom den er fyldt med spænding.
Det er fascinerende at læse en fantasy, der trækker på Kinas historie, og jeg er vild med måden, hvorpå forfatteren formår at blande virkelighed, magi og fantasy. Der er aldrig et kedeligt øjeblik, og fortællingen danser rundt i temaer som fremmedfjendskhed, magt, kærlighed, frygt, viden, historie og menneskeværd. Der er en hale af mystik efter Rin, og der er lagt op til en videre vild historie i de næste bind.
Hennys illustrationer er både smukke og søde, og som i de bedste børnebøger inviterer de ind i et rigt univers, man kan fordybe sig i. Stjernestunder er en samtalebog, der giver idéer til samtaler med barnet, og den er fyldt med små, søde rim, som ungerne bare elsker. Jeg er personligt skrupvild med illustrationerne, som er af den slags, man bare gerne vil have op i plakatstørrelse på væggen. Det er tydeligt, at Henny brænder både for illustrationerne og børnene, og det resulterer i bøger, der har noget på hjerte og masser af rum, som ungerne kan boltre sig i.
Det handler om samfundskritik, kunst, rigdom, ansvar, idealisme og kærlighed, når Guldberg folder sin fortælling ud, og det er en skøn blanding af tempo og fordybelse med et smukt, legende sprog. Vægten er lagt på det sindrige plot, og det er verdens ledere, der står for skud, når de finansielle facader bliver sprængt i stykker.
Vi elsker serien Gads lette klassikere herhjemme. De fantastiske historier, som er blevet læst af flere generationer, bliver præsenteret i et moderne sprog, og kan derfor videregives til endnu en generation af begejstrede læsere.
Jan Sonnergaard var et menneske, der bredte sig lidt ud over det hele og frit stillede sin egen person til skue. Med Radiator fra 1997 indtog han talerskamlen, og han brugte den flittigt, og han trådte langt, langt væk fra det lidt afskærmede og tilbageholdende liv, som mange lever i vores tid; det liv, hvor man sørger for at vise det pæne frem, pudser facaden, vejer sine ord og er uendeligt forsigtig med ikke at træde nogen over tæerne.
Søtrups kortroman er utrolig vellykket og velskrevet. Hun holder sin person op i lyset og lader os se alle de aspekter, der udgør en mand, der kæmper for at blive bevidst om sig selv, finde tilgivelse i og for sig selv og tilkæmpe sig sin egen plads i verden. Simon siger er en virkelig smuk og gribende kortroman, der med meget få ord siger så meget om mennesker. En storslået, lille sag med ufatteligt meget på hjerte.
Historien er sat i Paris og er til dels baseret på Hemingways egne oplevelser i en tid, hvor alting var i opbrud. Verdenskrigen havde ramt mennesket, ikke kun som en fysisk katastrofe, men også mentalt og følelsesmæssigt, og Den Fortabte Generation svarede igen med en dekadence og en hæmningsløshed, der senere førte til betegnelsen De Brølende 20'ere.