Massoud Kadkhodaee et al.: Udenfor

Noget af det, der er rigtig sjovt ved en novelleantologi er forskelligheden i indholdet. Udenfor består af 24 noveller fra hver sin forfatter, og det resulterer i et virvar af stilarter, emner og udtryk. Sproget løber fra øst til vest, fra daglig tale til højtsvævende poetik, og det samme gælder fortællestilen. Mest af alt giver de 24 noveller et indtryk af menneskets forskellighed, et indtryk af, at selvom vi på biologisk vis kommer af det samme, så er der en vanvittig spændvidde i vores indre, vores tanker, ånd og forståelse af verden.

Karl Ove Knausgård: Skoven og floden

Udover at være et dybt indblik i Kiefer og hans kunst er bogen en typisk Knausgård, som siger så meget om at være menneske på godt og ondt. Den er upoleret og usmykket, rå og ærlig, og så er den fyldt med dybde og liv. Det handler ikke kun om Kiefer og Kiefers kunst, men også om Knausgård og hans måde at gå til mennesket og kunsten på, og det er ikke noget, som man kan få for meget af.

Paul Auster: New York Trilogien

Værket er et festfyrværkeri af postmodernisme blandet med krimi og en solid spandfuld filosofi. Det handler om identitet, om intertekstualitet, om at skabe mening mellem menneske, verden og værk. Og så er der en vis indadskuen fra Austers side, som han viser frem ved at lade sin karakterer skrive, og ved at lade dem kæmpe med, at deres ord fejler på den vis, at de ikke formår andet end at distancere sig selv fra verden med dem.

Lydia Sandgren: Samlede værker

På samme måde som bogen evner at have flere skikkelser, er dens karakterer også små kamelæoner, der kan ses fra flere vinkler, sådan som det oftest er med mennesker. Det giver en afventende følelse, som aldrig helt slipper en igen, selvom sidste side bladres om, og bogen ender. Man sidder tilbage med en lidt omsust følelse af ikke rigtigt at vide, om man skal forstå det på den ene eller den anden måde, men samtidig er det en værdig og fint opbundet slutning, der lader en falde tilbage i sofaen med en god mæthedsfornemmelse.

Siri Hustvedt: Det jeg elskede

Bogen er en intellektuel undersøgelse af krop, kunst, kultur, det ondes natur, selvhad, litteratur, psykopati, opvækst, manierisme, filosofi og kærlighed; der er ikke noget, som Siri Hustved ikke ved noget om, og samtidig er det uendeligt smukt, velskrevet, dybt, spændende, gnistrende, hjerteknusende og komplekst. Det er et kunststykke uden lige, som enhver læser bør unde sig selv.

Bruce Greyson: Efter

Efter er uhyre interessant læsning både som videnskab og som en rapport fra efterlivet, hvad det så end er. Bogen er både velskrevet og velstruktureret, og den bygger op til den konklusion, at lige meget hvad man vælger at tro på, så er NDE'er noget, der hører til det at være menneske. Fænomenet kan findes i verdenshistorien hele vejen fra begyndelsen, og det efterlader de mennesker, som det berører, med en forandring, der skaber noget positivt i deres liv. Det er fascinerende og interessant, og man efterlades en smule klogere og en smule lysere.

Johannes V. Jensen: Kongens fald

Kongens fald er en af de bøger, man skal læse, hvis man elsker litteratur. Sproget i sig selv er en sanselig overdådighed, der fryder helt ind i bognørdens knogler, og historien er velkonstrueret og dyb med lag på lag af udsigelse, forståelse og mening. I denne udgave får man desuden et skønt forord med fra Dorte Nors, som også er grebet af det lys, der siver ud mellem alle linjerne i dette pragteksemplar af en roman.

Anmeldelse: Lifeplanner fra Burde

Løsningen er blevet en familiekalender til køkkenøen med plads til alles aftaler og ved siden af har jeg så min ugekalender med dagsoversigt, hvori jeg kan nedfælde mine mange forskellige arbejdsopgaver, aftaler og småting, der skal huskes. Kalenderen til arbejdsbrug skulle være stor, men ikke større end at den passede i tasken, og så skulle den have ugeoversigt, så arbejdsugen blev nem at rokere rundt i, og så måtte den også gerne være lidt pæn.