... fordi de svigtede børn er vigtige. Fordi vi skal være bedre til at se dem, høre dem og favne dem længe før. Fordi ingen skal leve og vokse op på den måde. Og fordi svigtet fortsætter langt op i voksenlivet i form at udstødelse, i dette tilfælde på grund af kropsvægt. Det er skammeligt og rystende, og jeg kan kun sige, at vi burde være nået så meget længere. Alle former for selvskade, inklusive overspisning, er tegn på smerte og skam som intet menneske burde bære alene.
være kvinde som i ikke at være mand, men om at se verden på en anden måde, om alt det tabubelagte og bagatelliserede, som rent faktisk kan have stor betydning.
Byen i skyerne er et gigantisk værk på mange planer. Den består af adskillige historier, tidslinjer, århundreder, steder, personer, der er flettet sammen med et oldtidsskrift, der på mystisk vis bærer historierne frem og fletter dem sammen i andre tider. Det er næsten ufatteligt godt udtænkt og plottet, og som det var tilfældet med hans tidligere roman, skriver Doerr usvigeligt godt. Det er en roman om mennesket som væsen, de menneskelige vilkår, den grundlæggende godhed, tidsløsheden i bevidstheden, vores evige higen, udfordringer, tankemønstre, et væsen samlet og spredt over århundreder.
David Park er en fænomenal forfatter, når det kommer til at indkredse mennesket og presse det sammen i bogstaver på en side. Tidligere har jeg læst David Park: Under fremmed himmel som var så stærk en oplevelse, at jeg mere eller mindre hulkede mig igennem samtlige sider. Det lange løb er knap så voldsom, men den er stadig intens i sin menneskebeskrivelse og sin fortælling om de vilkår, vi alle må tackle for at kunne fungere i vores liv.
Blå toner leger med de tanker, med sorgens værdi, med det menneske i at føle helt ud til det punkt, hvor vi føler, vi går i stykker ... og nogle gør det endda. Kan sorgen være så voldsom, at vi hellere ser vores evne til at elske forsvinde end at mærke den? Man kan nogle gange have lyst til at sige ja, og det er også tilfældet med Elizabeth, kvinden, der får idéen til pillen. Hun mister nemlig sit barn, Vinter, og hvordan kan man komme videre efter sådan et tab?
Karila besidder en veltøjlet fortælleglæde, og historien om en ung kvindes kamp mod sig selv, naturen og magi er gribende og smukt fortalt. I Lapland hersker naturen og alle dens væsener fra myter og legender. Civilisationens love er ophævede, og vil man være med, må man følge den traditionelle dans.
Emily har læst Anne Franks dagbog, og du kan se hendes anmeldelse på YouTube.
Emily har læst Nancy Hedebys: Ulvene og talismanen. Se hendes anmeldelse på YouTube.
Han er også vild med den her fine flap- og pop-up-bog, der både byder på viden og fine billeder af de store dyr. Der er også en smule spænding, da T-rex lurer på triceratopsen bag et træ i skoven. Heldigvis kan triceratopsen sagtens skræmme sådan en bandit væk med sine spidse horn.
Bogen handler om at lære at være rummelig, at lære at se sig selv i et andet lys, gøre op med fortiden og skabe et positivt nærvær og relation til sit barn. Det, der er anderledes ved netop denne bog, er, at det ikke kun er en plan over, hvordan man kan og skal reagere overfor barnet, men også hvorfor man måske ikke per automatik reagerer sådan, og hvordan man så forstår sig selv og ændrer på det.