Fridage og redigeringsarbejde

Det er slut med pebernødder og julesange, for nu skal der gang i de kreative hjerneceller. Det er et arbejde, som jeg både elsker og hader. Elsker, fordi det er det, jeg brænder for; at skrive, og hader, fordi det er arbejde, der er virkelig krævende. Alt skal hænge sammen, alt skal være perfekt, hvert et ord, hver en sætning, hver en karakter og hele plottet. Der må hverken være for lidt eller for meget, og det er i og for sig sværere end at skrive udkastet til bogen.

Bogforum 2021

Det var fantastisk. Både fredag og lørdag vendte vi hjem til hotellet med ømme tæer, trætte ben og summende ører. Men glade. Og det er altid en fornøjelse at smække fødderne op efter sådan en dag, hvor alting bare har været vildt og godt. Hjemme igen er jeg fyldt med nye projekter, fede idéer, en meget træt hjerne, men en masse jeg gerne vil. Og sådan var det vist også sidste gang.

white ceramic teacup with saucer near two books above gray floral textile

Hvad skal du lave på onsdag?

Ja, altså, hvis du ikke har andet planlagt end lidt tilfældigt tv-kiggeri eller et slag Ludo med katten, så kom ned på Kulturhuset Industrien i kl. 19:00 og hør mig fortælle om mit liv i litteraturen, mit liv med bøger, blomster og børn. Jeg fortæller om, hvordan jeg voksede op med bøger, selv begyndte at skrive, uddannede mig i litteratur og begyndte at arbejde professionelt som redaktør og oversætter.

“Eliors sang” er på vej

Det er en mærkelig rørende proces for mig at arbejde med den historie, som jeg skrev for tyve år siden, da jeg selv var midt i det følelsesmæssige oprør, som min hovedperson Enilia befinder sig i. Hun må kæmpe med karawianere og mørkets væsener udenpå og mod sig selv og sit mindreværd indeni, mens hele verden venter på, at hun opfylder sagnet om lysets børn. Jeg elsker alt ved historien, og jeg elsker den tid, jeg skrev den i, og jeg elsker alt det, som den giver mig nu, og som jeg får at vide derude, at den giver sine læsere. Det betyder alt for mig.

Om bogbørnebørn; det skønne ved mit arbejde

Jeg bliver så glad, når jeg ser, at et af mine bogbørnebørn er kommet ud som "rigtig bog." Hver eneste tekst, som jeg arbejder med, kommer under huden på mig og bliver en del af mig, som jeg ikke helt kan slippe igen. Historierne lever videre i mig, og det betyder meget for mig, at de får det liv, som de fortjener. Jeg kalder de manuskripter, jeg har arbejdet med, for mine bogbørnebørn, for det er jo forfatteren, der er forælder. Som bogbedstemor har jeg glæden og kærligheden, men intet af ansvaret. Det er skønt. Jeg er så stolt, når jeg sidder med den færdige bog i hånden; duften af nyt tryk og den fine, endnu ikke kaffeplettede forside. Det giver mit arbejde den ekstra lille sløjfe af glasur og sukkerpynt, som er helt uundværlig.

Vind et signeret eksemplar af “Lysets datter”

I forbindelse med udgivelsen af min nye roman "Lysets datter" udlodder jeg et signeret eksemplar af bogen.

For at vinde skal du bare fortælle mig, hvorfor det netop skal være dig, der skal modtage bogen i din postkasse. Gå ind på dit foretrukne af mine medier og skriv en kommentar. Konkurrencen løber på Instagram, Facebook, LinkedIn og Twitter. Du vælger bare, hvor du vil være med, hopper derind og efterlader din sensationelle begrundelse.

Jeg trækker en vinder efter den officielle udgivelse d. 17. september, hvor du kan opleve mig helt balstyrisk live på Fantasyfestivalens online stream, hvor jeg læser højt fra "Lysets datter." Det må du ikke gå glip af, det er faktisk meget sjældent, man får chancen for at se mig på slap line på den manér 😉

En tilståelse …

Jeg har prøvet at få dårlige anmeldelser, og jeg har prøvet, hvordan det føles, når nogen affærdiger min drøm og min levevej som noget ubetydeligt. Selvfølgelig er det ikke ubetydeligt; det er mit hjerteblod. Men jeg er også kommet videre, og jeg har besluttet mig for, at det er noget, jeg gør for min egen skyld, ikke for alle andres skyld, og i sidste ende er det kun min egen mening og min egen selvfølelse, der tæller. Når jeg engang ligger på mit dødsleje, vil jeg have levet for min egen skyld, udlevet mine drømme og gjort det, der har betydning for mig. Intet andet tæller i sidste ende.