Mens vi venter …

Mens jeg venter på den sidste finpolering af 'Eliors sang', kan jeg godt mærke, at jeg får lidt kildren i maven. Der er sket mange ting, siden jeg skrev den oprindeligt, men stadig lever eventyret i mig næsten lige så stærkt som dengang. Jeg kigger allerede så småt mod treeren (sig det ikke til Josephine, så får hun stress), og jeg glæder mig usigeligt til at dele den med jer.

Fridage og redigeringsarbejde

Det er slut med pebernødder og julesange, for nu skal der gang i de kreative hjerneceller. Det er et arbejde, som jeg både elsker og hader. Elsker, fordi det er det, jeg brænder for; at skrive, og hader, fordi det er arbejde, der er virkelig krævende. Alt skal hænge sammen, alt skal være perfekt, hvert et ord, hver en sætning, hver en karakter og hele plottet. Der må hverken være for lidt eller for meget, og det er i og for sig sværere end at skrive udkastet til bogen.

Bogforum 2021

Det var fantastisk. Både fredag og lørdag vendte vi hjem til hotellet med ømme tæer, trætte ben og summende ører. Men glade. Og det er altid en fornøjelse at smække fødderne op efter sådan en dag, hvor alting bare har været vildt og godt. Hjemme igen er jeg fyldt med nye projekter, fede idéer, en meget træt hjerne, men en masse jeg gerne vil. Og sådan var det vist også sidste gang.

white ceramic teacup with saucer near two books above gray floral textile

Hvad skal du lave på onsdag?

Ja, altså, hvis du ikke har andet planlagt end lidt tilfældigt tv-kiggeri eller et slag Ludo med katten, så kom ned på Kulturhuset Industrien i kl. 19:00 og hør mig fortælle om mit liv i litteraturen, mit liv med bøger, blomster og børn. Jeg fortæller om, hvordan jeg voksede op med bøger, selv begyndte at skrive, uddannede mig i litteratur og begyndte at arbejde professionelt som redaktør og oversætter.