Jeg er ikke god til dårlige anmeldelser. Er der nogen, der er det? Det gør ondt, når andre ikke synes, at det, jeg laver, er godt, og jeg skal hale mig selv op hver gang og tale dunder, før jeg kommer på banen igen. Samtidig ved jeg, at med den metier, jeg har valgt, så er det virkelig noget, jeg skal have lært. Der vil altid komme dårlige anmeldelser. Der vil altid være nogen, der ikke ser verden, sådan som jeg ser den, eller elsker det samme, jeg gør.
Det er slut med pebernødder og julesange, for nu skal der gang i de kreative hjerneceller. Det er et arbejde, som jeg både elsker og hader. Elsker, fordi det er det, jeg brænder for; at skrive, og hader, fordi det er arbejde, der er virkelig krævende. Alt skal hænge sammen, alt skal være perfekt, hvert et ord, hver en sætning, hver en karakter og hele plottet. Der må hverken være for lidt eller for meget, og det er i og for sig sværere end at skrive udkastet til bogen.
Ja, altså, hvis du ikke har andet planlagt end lidt tilfældigt tv-kiggeri eller et slag Ludo med katten, så kom ned på Kulturhuset Industrien i kl. 19:00 og hør mig fortælle om mit liv i litteraturen, mit liv med bøger, blomster og børn. Jeg fortæller om, hvordan jeg voksede op med bøger, selv begyndte at skrive, uddannede mig i litteratur og begyndte at arbejde professionelt som redaktør og oversætter.
Om en måned har du mulighed for at høre mig fortælle om mit liv i litteraturen, mine bøger, mine tanker om bøger og om, hvordan jeg kom frem til at være, hvor jeg er i dag.
Det er en mærkelig rørende proces for mig at arbejde med den historie, som jeg skrev for tyve år siden, da jeg selv var midt i det følelsesmæssige oprør, som min hovedperson Enilia befinder sig i. Hun må kæmpe med karawianere og mørkets væsener udenpå og mod sig selv og sit mindreværd indeni, mens hele verden venter på, at hun opfylder sagnet om lysets børn. Jeg elsker alt ved historien, og jeg elsker den tid, jeg skrev den i, og jeg elsker alt det, som den giver mig nu, og som jeg får at vide derude, at den giver sine læsere. Det betyder alt for mig.
For lidt mere end et år siden modtog jeg et telefonopkald fra Søren Byder. Han havde skrevet en selvbiografi for flere år siden, da hans liv ændrede sig totalt. Han var stødt på skrivforlivet.dk på nettet, og nu ville han gerne have min hjælp til at redigere bogen, før vi fandt et forlag til den.
Mon jeg savner eventyret? Det kan jeg godt tro ind imellem. Det mere ukomplicerede og sort-hvide, der engang prægede verden. Lyset mod mørket. Det gode mod det onde. Der er i hvert fald fulgt nogle tanker med udgivelsen af Lysets datter. Enilia er på rejse nu og møder en masse mennesker i form af læsere derude, og hun skal i sin fortælling lære så meget om sig selv og verden, og her står jeg, nu i form af Molly Weasley, der er stukket af med tiden og har levet tyve år siden dengang.
Som nogle af jer måske ved, begyndte min og Enilias historie for cirka sytten år siden. Jeg har skrevet romaner både før og siden, men Syvstjernesagaen er noget ganske særligt stadig væk. Historien fulgte mig gennem en vild del af mit liv, hvor jeg prøvede mig selv af i verden, fandt mit eget ståsted og oplevede en masse personlige eventyr, som nu er en del af den, jeg er. Ligesom Enilia er en ung kvinde, der skal ud og finde sig selv i Syvstjernesagaen, var den periode af mit liv også en periode, hvor jeg prøvede til og fandt mig selv.
Jeg er vild med disse Sharpies fra Bog og idé. Jeg kan godt lide fornemmelsen af at skrive med en tusch, og så elsker jeg også de fine farver, der gør, at de hurtigt nedkradsede idéer kan komme til at se så fine ud.
Når jeg har tid, hvilket ikke er så ofte, som jeg gerne ville, skriver jeg for øjeblikket på en roman, der involverer viden om at overleve i naturen i Norden. Det er ikke noget, jeg har den største erfaring med (læs: ingen udover en familietelttur med en enkelt overnatning i Sdr. Omme i min barndom), og jeg er derfor nødt til at læse mig til den viden, som jeg har brug for.