Den sidste, færdigredigerede udgave af Eliors sang er endegyldigt sendt afsted her til morgen.
Kategori: Om at redigere
Fredag. Forår. Livet er godt.
Jeg gad godt strække denne fredag ud i uendelighed og bare skriveskriveskrive, men inden længe er ungerne hjemme fra skole og børnehave, der skal hygges, krammes og spises snolder, og weekenden forude byder på ukrudtslugning og rengøring. Måske en god, lang løbetur.
Eliors sang – redigeringsrunde to
Hvordan er det lige, når man får sit manus tilbage fra redaktøren til runde to?
Uventede chokoladegaver
Det rører mig dybt, når mine kunder bliver så glade for mit arbejde. Det siger lidt om, hvor dybt det stikker, når man skriver. Det kommer fra hjertets dyb, og det er så vigtigt, at andre også behandler tingene med samme respekt. Når vi skriver, lægger vi vores hjerteblod i andres hænder, i det vi sender det ud.
Mens vi venter …
Mens jeg venter på den sidste finpolering af 'Eliors sang', kan jeg godt mærke, at jeg får lidt kildren i maven. Der er sket mange ting, siden jeg skrev den oprindeligt, men stadig lever eventyret i mig næsten lige så stærkt som dengang. Jeg kigger allerede så småt mod treeren (sig det ikke til Josephine, så får hun stress), og jeg glæder mig usigeligt til at dele den med jer.
Isslag og dårlige anmeldelser
Jeg er ikke god til dårlige anmeldelser. Er der nogen, der er det? Det gør ondt, når andre ikke synes, at det, jeg laver, er godt, og jeg skal hale mig selv op hver gang og tale dunder, før jeg kommer på banen igen. Samtidig ved jeg, at med den metier, jeg har valgt, så er det virkelig noget, jeg skal have lært. Der vil altid komme dårlige anmeldelser. Der vil altid være nogen, der ikke ser verden, sådan som jeg ser den, eller elsker det samme, jeg gør.
Redigering af “Eliors sang”
"Eliors sang." Den længe ventede efterfølger til "Lysets datter" er retur fra redigering, og nu venter det hårde arbejde. Den skal tilpasses de ændringer, jeg lavede i etteren efter tyve års skuffetid, og den skal strammes op på mange punkter, nogle karakterer skal have mere scenetid, nogle mindre, og nogle temaer skal mere frem i lyset. Som med alt hårdt arbejde, er der ikke andet at gøre end at gå i gang og tage det skridt for skridt.
Fridage og redigeringsarbejde
Det er slut med pebernødder og julesange, for nu skal der gang i de kreative hjerneceller. Det er et arbejde, som jeg både elsker og hader. Elsker, fordi det er det, jeg brænder for; at skrive, og hader, fordi det er arbejde, der er virkelig krævende. Alt skal hænge sammen, alt skal være perfekt, hvert et ord, hver en sætning, hver en karakter og hele plottet. Der må hverken være for lidt eller for meget, og det er i og for sig sværere end at skrive udkastet til bogen.
“Eliors sang” er på vej
Det er en mærkelig rørende proces for mig at arbejde med den historie, som jeg skrev for tyve år siden, da jeg selv var midt i det følelsesmæssige oprør, som min hovedperson Enilia befinder sig i. Hun må kæmpe med karawianere og mørkets væsener udenpå og mod sig selv og sit mindreværd indeni, mens hele verden venter på, at hun opfylder sagnet om lysets børn. Jeg elsker alt ved historien, og jeg elsker den tid, jeg skrev den i, og jeg elsker alt det, som den giver mig nu, og som jeg får at vide derude, at den giver sine læsere. Det betyder alt for mig.
Ny bogudgivelse fra Søren Byder
For lidt mere end et år siden modtog jeg et telefonopkald fra Søren Byder. Han havde skrevet en selvbiografi for flere år siden, da hans liv ændrede sig totalt. Han var stødt på skrivforlivet.dk på nettet, og nu ville han gerne have min hjælp til at redigere bogen, før vi fandt et forlag til den.