... fordi de svigtede børn er vigtige. Fordi vi skal være bedre til at se dem, høre dem og favne dem længe før. Fordi ingen skal leve og vokse op på den måde. Og fordi svigtet fortsætter langt op i voksenlivet i form at udstødelse, i dette tilfælde på grund af kropsvægt. Det er skammeligt og rystende, og jeg kan kun sige, at vi burde være nået så meget længere. Alle former for selvskade, inklusive overspisning, er tegn på smerte og skam som intet menneske burde bære alene.
være kvinde som i ikke at være mand, men om at se verden på en anden måde, om alt det tabubelagte og bagatelliserede, som rent faktisk kan have stor betydning.
Byen i skyerne er et gigantisk værk på mange planer. Den består af adskillige historier, tidslinjer, århundreder, steder, personer, der er flettet sammen med et oldtidsskrift, der på mystisk vis bærer historierne frem og fletter dem sammen i andre tider. Det er næsten ufatteligt godt udtænkt og plottet, og som det var tilfældet med hans tidligere roman, skriver Doerr usvigeligt godt. Det er en roman om mennesket som væsen, de menneskelige vilkår, den grundlæggende godhed, tidsløsheden i bevidstheden, vores evige higen, udfordringer, tankemønstre, et væsen samlet og spredt over århundreder.
David Park er en fænomenal forfatter, når det kommer til at indkredse mennesket og presse det sammen i bogstaver på en side. Tidligere har jeg læst David Park: Under fremmed himmel som var så stærk en oplevelse, at jeg mere eller mindre hulkede mig igennem samtlige sider. Det lange løb er knap så voldsom, men den er stadig intens i sin menneskebeskrivelse og sin fortælling om de vilkår, vi alle må tackle for at kunne fungere i vores liv.
Blå toner leger med de tanker, med sorgens værdi, med det menneske i at føle helt ud til det punkt, hvor vi føler, vi går i stykker ... og nogle gør det endda. Kan sorgen være så voldsom, at vi hellere ser vores evne til at elske forsvinde end at mærke den? Man kan nogle gange have lyst til at sige ja, og det er også tilfældet med Elizabeth, kvinden, der får idéen til pillen. Hun mister nemlig sit barn, Vinter, og hvordan kan man komme videre efter sådan et tab?
Karila besidder en veltøjlet fortælleglæde, og historien om en ung kvindes kamp mod sig selv, naturen og magi er gribende og smukt fortalt. I Lapland hersker naturen og alle dens væsener fra myter og legender. Civilisationens love er ophævede, og vil man være med, må man følge den traditionelle dans.
Angie, Nic, Nicola, Ashley, Dhonielle og Tiffany skriver med nerve og en ægthed. Deres karakterer, der befinder sig på kanten af et eller andet denne varme sommerdag i New York, kommer alle ud for det samme blackout, der rammer hele byen, og deres historier fletter sig ind og ud mellem hinanden i et væld af sved, mod, kærlighed, frygt og venskab. I mørket tør man nogle gange lidt mere, og der brydes grænser ned på få øjeblikke.
Der er et liv og en rytme i hårdheden, et spillende smil bag de blodigste opgør, der er en ukuelighed som en flamme bag ordene, livets ubøjelighed, menneskets næsten trodsige længsel efter et liv, selv når alt forekommer fortvivlende ligegyldigt.
Jeg er glad og stolt og kulret og lykkelig, for det her er en rigtig vigtig bog. "Utæmmet" af Glennon Doyle har en masse på hjerte om at leve frit og autentisk, om at turde, at være, at være i nærvær, at mærke sig selv og handle ud fra sit hjerte. Doyle skriver åbent og ærligt om sit liv, sine valg (gode, som dårlige) og sine tanker om at være kvinde, bryde fri af tro og traditioner, stå ved sig selv og gøre det, der er svært, selvom det gør ondt. Og det er voldsomt inspirerende og lærerigt. Og du kan vinde et eksemplar!
Min absolutte yndling ud af de fire er Mr. Harrigans telefon, som besidder det ægte, typisk Kingske, det, der sidder lige udenfor synsfeltet, det, der vibrerer i luften, men ikke rigtigt giver sig til kende, er det, er det ikke? Du har de kendte elementer, den unge dreng, det lille samfund, det trygge og rolige, og så ... King. Det samme gør sig gældende i novellen Rotten, hvor man som læser aldrig får klar besked, men bliver efterladt med det uhyggelige hvis nu.