Længe ventet og ofte efterspurgt! Nu er "Lysets datter" endelig ude på lyd. Jeg har lyttet de første par sider, og åh, Jesper Platz gør det altså godt. Så skynd dig ind og smæk en god historie i ørerne.

Længe ventet og ofte efterspurgt! Nu er "Lysets datter" endelig ude på lyd. Jeg har lyttet de første par sider, og åh, Jesper Platz gør det altså godt. Så skynd dig ind og smæk en god historie i ørerne.
I form af en kollektivroman fortæller Skogstad Nielsen om en række af mennesker, der levede i tiden før første verdenskrig. Menneskeskæbnerne hvirvles sammen med tanker om kunst, fremskridt og filosofi med vægt på menneskets fortabthed i strømmen af livets tilfældigheder.
Damqi kunne måske lede an i en helt ny undergenre: Oldtidskrimier? Er man historieinteresseret som jeg og elsker muligheden for at opleve svundne tider, er Damqi det helt rigtige. Bogen er velskrevet og velkomponeret, og der er tid til fordybelse i siderne, selvom den er fyldt med spænding.
Det er fascinerende at læse en fantasy, der trækker på Kinas historie, og jeg er vild med måden, hvorpå forfatteren formår at blande virkelighed, magi og fantasy. Der er aldrig et kedeligt øjeblik, og fortællingen danser rundt i temaer som fremmedfjendskhed, magt, kærlighed, frygt, viden, historie og menneskeværd. Der er en hale af mystik efter Rin, og der er lagt op til en videre vild historie i de næste bind.
Det handler om samfundskritik, kunst, rigdom, ansvar, idealisme og kærlighed, når Guldberg folder sin fortælling ud, og det er en skøn blanding af tempo og fordybelse med et smukt, legende sprog. Vægten er lagt på det sindrige plot, og det er verdens ledere, der står for skud, når de finansielle facader bliver sprængt i stykker.
Jan Sonnergaard var et menneske, der bredte sig lidt ud over det hele og frit stillede sin egen person til skue. Med Radiator fra 1997 indtog han talerskamlen, og han brugte den flittigt, og han trådte langt, langt væk fra det lidt afskærmede og tilbageholdende liv, som mange lever i vores tid; det liv, hvor man sørger for at vise det pæne frem, pudser facaden, vejer sine ord og er uendeligt forsigtig med ikke at træde nogen over tæerne.
Søtrups kortroman er utrolig vellykket og velskrevet. Hun holder sin person op i lyset og lader os se alle de aspekter, der udgør en mand, der kæmper for at blive bevidst om sig selv, finde tilgivelse i og for sig selv og tilkæmpe sig sin egen plads i verden. Simon siger er en virkelig smuk og gribende kortroman, der med meget få ord siger så meget om mennesker. En storslået, lille sag med ufatteligt meget på hjerte.
Historien er sat i Paris og er til dels baseret på Hemingways egne oplevelser i en tid, hvor alting var i opbrud. Verdenskrigen havde ramt mennesket, ikke kun som en fysisk katastrofe, men også mentalt og følelsesmæssigt, og Den Fortabte Generation svarede igen med en dekadence og en hæmningsløshed, der senere førte til betegnelsen De Brølende 20'ere.
Schjødt skriver let, og leverer en historie, der er ligetil til trods for den tunge kerne. Bogen er underholdende og underfundig, og man bliver draget ind i en historie som har noget på hjerte. Historien bliver siddende og giver en noget at tænke over. Det handler om det almindelige menneske i et helt almindeligt liv, der pludselig befinder sig i en situation, der gør ondt.
Jeg har læst mange spændende finske forfattere i de sidste par år, og det lader til, at der er meget mere godt på vej. Tak til Finnish Literature Exchange for et rigtig godt arrangement. Og tak for drinken, der kom med hjem i tasken.