“Eliors sang” er på vej

Det er en mærkelig rørende proces for mig at arbejde med den historie, som jeg skrev for tyve år siden, da jeg selv var midt i det følelsesmæssige oprør, som min hovedperson Enilia befinder sig i. Hun må kæmpe med karawianere og mørkets væsener udenpå og mod sig selv og sit mindreværd indeni, mens hele verden venter på, at hun opfylder sagnet om lysets børn. Jeg elsker alt ved historien, og jeg elsker den tid, jeg skrev den i, og jeg elsker alt det, som den giver mig nu, og som jeg får at vide derude, at den giver sine læsere. Det betyder alt for mig.

Mia Kankimäki: Kvinderne jeg tænker på om natten

Kvinderne jeg tænker på om natten er dybt inspirerende og voldsom interessant læsning. Kankimäkis sprog er flydende let, og hendes stemme gribende og medrivende. Der er plads til både uhøjtidelighed og humor, og det er en fryd at følge med på hendes rejser, igennem historien og i hendes tanker. Nu glæder jeg mig bare til jeg selv kan pakke rygsækken (1 kjole, 3 tørklæder, tøfler, flæser ... kuldecreme).

Klassikere: Tolstoj & Thoreau

Klassikerne har fået deres ry af en grund. I tilfældet med Tolstoj og Thoreau handler det om, at de i deres tid formåede at skære ind til noget helt essentielt i deres syn på mennesket og den verden, de bevægede sig i. Deres indsigt ramte noget eviggyldigt, som stadig skaber bølger i vandet i dag. Eviggyldig er menneskets søgen efter mening. Det er kernen i os, og det har det altid været.

Om bøger, tv og højtbegavede børn

At være højt begavet betyder bare ikke, at man er enormt ressourcestærk eller kan alting på forhånd; det betyder, at man har nogle gode forudsætninger for at lære. Tit og ofte betyder det også, at man kommer skævt ind på sine jævnaldrende, har svært ved at finde ind i det sociale spil, og måske også virker lidt 'mærkelig' på sine klassekammerater, og det giver skrammer.

Tidskapsler og quizzer på Buzzfeed

Mon jeg savner eventyret? Det kan jeg godt tro ind imellem. Det mere ukomplicerede og sort-hvide, der engang prægede verden. Lyset mod mørket. Det gode mod det onde. Der er i hvert fald fulgt nogle tanker med udgivelsen af Lysets datter. Enilia er på rejse nu og møder en masse mennesker i form af læsere derude, og hun skal i sin fortælling lære så meget om sig selv og verden, og her står jeg, nu i form af Molly Weasley, der er stukket af med tiden og har levet tyve år siden dengang.

Maja Lunde & Lisa Aisato: Solvogteren, Snesøsteren og Przewalskis hest

Jeg har et forfattercrush. Og jeg har et illustratorcrush. Jeg kan næsten ikke forestille mig et bedre makkerpar end Maja Lunde og Lisa Aisato. Jeg er skrupvild med Maja Lundes Klimakvartet, som på dansk indeholder Biernes historie og Blå, men af en eller anden vanvittig grund ikke har den seneste udgivelse Przewalskis hest med? (Jeg undrer mig, danske forlag, jeg undrer mig dybt! Kom nu!) Jeg kaster mig nu over at læse den på norsk, da jeg ikke kan vente længere.

#EniliasBogrejse – tanker om Lysets datter

Som nogle af jer måske ved, begyndte min og Enilias historie for cirka sytten år siden. Jeg har skrevet romaner både før og siden, men Syvstjernesagaen er noget ganske særligt stadig væk. Historien fulgte mig gennem en vild del af mit liv, hvor jeg prøvede mig selv af i verden, fandt mit eget ståsted og oplevede en masse personlige eventyr, som nu er en del af den, jeg er. Ligesom Enilia er en ung kvinde, der skal ud og finde sig selv i Syvstjernesagaen, var den periode af mit liv også en periode, hvor jeg prøvede til og fandt mig selv.

Anmeldelse: Lifeplanner fra Burde

Løsningen er blevet en familiekalender til køkkenøen med plads til alles aftaler og ved siden af har jeg så min ugekalender med dagsoversigt, hvori jeg kan nedfælde mine mange forskellige arbejdsopgaver, aftaler og småting, der skal huskes. Kalenderen til arbejdsbrug skulle være stor, men ikke større end at den passede i tasken, og så skulle den have ugeoversigt, så arbejdsugen blev nem at rokere rundt i, og så måtte den også gerne være lidt pæn.