Karl Ove Knausgård: Sjælens Amerika

Der er noget rent mellemmenneskeligt i jagten på det ukendte, den usete hvide hval, det noget, der måske eller måske ikke befinder sig et sted derude, ikke så banalt som meningen med livet, det er noget større, noget, der både skaber og river ned på samme tid, driver frem og holder igen. Og som med alt andet er det jagten, der tæller, ikke målet. Kunsten har det, verden på sin vis, der er noget af det i visse øjeblikke, i visse landskaber, i et maleri, en sang, et syn, et stort haleplask, en skygge under bølgerne, og så er det væk igen.