Claus Høxbroe: alt hvad vi har er minder

Det er det nære, der er i fokus, det levende, de små verdener i verden. Ja, flagermusen nyser måske nok i Kina og får hele verden til at stoppe op, men det er blikket på byen, der vejer tungest, gaderne, det nære. Det, der kan betragtes og mærkes som menneske. Det er turene gennem det velkendte landskab blandt huse og bodegaer, ned ad gader, på hoteller, færger eller bag bussens brunplettede rude. Dagene tik-tokker afsted, og vi lever i mindet om det, der var for ti år siden eller ti minutter.

Karsten Pharao: Lykkeligt nær ved at græde – udvalgte danske digte

Der er ikke meget nyt at sige om digtene, som her er samlet og oplæst af Karsten Pharao. De er skønne, dybe, smukke, uforglemmelige - alt er allerede sagt om digtere som Morten Nielsen, Gustaf Munch-Petersen, Emil Aarestrup m.m. Det nye her er, at de er samlet og oplæst netop med sigte på den auditive oplevelse, som de er. Og det er en næsten zenagtig oplevelse at læne sig tilbage og bare lytte til Karsten Pharaos stemme, der oplæser de velkendte ord. Det giver en pause, men en beriget pause, hvor man ikke skal gøre noget aktivt for at indfange ordene, men bare lade dem flyde til sig.

Peter Poulsen: 99 digte af Peter Poulsen

Digtene er lette, men ikke uden tyngde. De knitrer og lever, slår ring om deres egne kerner og sætter hårdt af fra jorden. De giver et billede af en mand, der formår at sætte verden i perspektiv, og en, som har noget at sige om det. De skal læses langsomt og nydes i al deres enkelthed, for hvert et digt afgiver store billeder og indeholder en flydende æstetik, som man hurtigt får smag for.

Tua Forsström: En aften i oktober roede jeg ud på søen & Optegnelser

Forsström skriver en cyklus af liv og død, om gentagelser og om bundløs sorg, så mange tårer, at de kan fylde en sø. Det er smukt, og det er livgivende i sin tragedie. Solen står op, og solen går ned, dagen kommer, og hver dag bringer rytmer og minder. Der er en underliggende musik og en livskraft i digtene som ikke kan udslukkes. Hver linje og hvert et ord er fyldt med sanser og betragtninger, og det er på samme tid sønderrivende og uendeligt smukt. 

Majbrit Hjelmsbo: U-vending og andre retningsskift over tid

Hjelmsbo inviterer med på en køretur med retningsskift og en brat u-vending, som titlen siger. Du træder ind i hendes verden i selskab med legende børn, men derfra går det stærkt fremad, og det er lidt som at gå hen ad vejen med bind for øjnene - du ved aldrig helt, hvad næste digt bringer, eller hvor sikkert det er at træde ned her.