Bogforum 2021

Det var fantastisk. Både fredag og lørdag vendte vi hjem til hotellet med ømme tæer, trætte ben og summende ører. Men glade. Og det er altid en fornøjelse at smække fødderne op efter sådan en dag, hvor alting bare har været vildt og godt. Hjemme igen er jeg fyldt med nye projekter, fede idéer, en meget træt hjerne, men en masse jeg gerne vil. Og sådan var det vist også sidste gang.

Skal vi ses på Bogforum?

Skal vi ses til Bogforum?

Jeg er så småt i gang med at planlægge mine dage på Bogforum, hvor jeg så frygteligt gerne vil nå at hilse på alle mine kollegaer, nye og gamle klienter og eksterne samarbejdspartnere.

For at få det hele til at gå op, tror jeg, at jeg er nødt til at ty til en liste med faste aftaler 😅

Så smid mig en besked, hvis du gerne vil ses til en kop kaffe eller noget, og så lad os fastsætte tid og sted, så vi når det.

Bogforum 2019

Alt i alt var Bogforum en vanvittig, kaotisk, spændende og hjertevarm oplevelse, som jeg helt sikkert vil gentage i 2020. Og Emily er også klar igen, mener hun, selvom hun fik en smule bogkvalme om lørdagen (mor tænker, det mest var alt det slik, hun fik ved de forskellige stande.) Hvis du ikke har været afsted, så vil jeg varmt anbefale en tur til næste år. Det handler ikke kun om de kraftigt nedsatte priser, men om alle de mennesker, som er samlet alene fordi, de elsker bøger. Og hvad kan være større end det?