Maja Lunde & Lisa Aisato: Solvogteren, Snesøsteren og Przewalskis hest

Jeg har et forfattercrush. Og jeg har et illustratorcrush. Jeg kan næsten ikke forestille mig et bedre makkerpar end Maja Lunde og Lisa Aisato. Jeg er skrupvild med Maja Lundes Klimakvartet, som på dansk indeholder Biernes historie og Blå, men af en eller anden vanvittig grund ikke har den seneste udgivelse Przewalskis hest med? (Jeg undrer mig, danske forlag, jeg undrer mig dybt! Kom nu!) Jeg kaster mig nu over at læse den på norsk, da jeg ikke kan vente længere.

Johannes V. Jensen: Kongens fald

Kongens fald er en af de bøger, man skal læse, hvis man elsker litteratur. Sproget i sig selv er en sanselig overdådighed, der fryder helt ind i bognørdens knogler, og historien er velkonstrueret og dyb med lag på lag af udsigelse, forståelse og mening. I denne udgave får man desuden et skønt forord med fra Dorte Nors, som også er grebet af det lys, der siver ud mellem alle linjerne i dette pragteksemplar af en roman.

Anmeldelse: Lifeplanner fra Burde

Løsningen er blevet en familiekalender til køkkenøen med plads til alles aftaler og ved siden af har jeg så min ugekalender med dagsoversigt, hvori jeg kan nedfælde mine mange forskellige arbejdsopgaver, aftaler og småting, der skal huskes. Kalenderen til arbejdsbrug skulle være stor, men ikke større end at den passede i tasken, og så skulle den have ugeoversigt, så arbejdsugen blev nem at rokere rundt i, og så måtte den også gerne være lidt pæn.

Jón Kalman Stefánsson: Nogenlunde på størrelse med universet

Nogenlunde på størrelse med universet er en fortsættelse af Fisk har ingen fødder. Det er en svimlende historie, en slægtssaga, der på mesterlig vis indfanger både den nutidige hovedperson, Ari, hans bedstemor Margret, Aris far, venner, naboer … og på den særlige måde, som Stefánsson har, bliver alle disse meget mere end bare karakterer i et spind; de bliver levende, lys og skygge, tanker og følelser. Stefánsson skriver dem ind under huden på læseren, tilføjer en dimension af ord, der udvider ens verden til at indeholde disse mennesker. Det er stor litteratur. Det er ægte.

Bushcraft, Isfald og romanresearch

Når jeg har tid, hvilket ikke er så ofte, som jeg gerne ville, skriver jeg for øjeblikket på en roman, der involverer viden om at overleve i naturen i Norden. Det er ikke noget, jeg har den største erfaring med (læs: ingen udover en familietelttur med en enkelt overnatning i Sdr. Omme i min barndom), og jeg er derfor nødt til at læse mig til den viden, som jeg har brug for.

J. G. Ballard: Verden under vand

Verden under vand er et pragteksemplar af en bog med et sprog, der begejstrer konstant og tager dig med på et dyk ned i urtidskræfterne, et svimlende, kvælende dyb af vand, urskov, lyd og hede. Det kravler helt ind i knoglerne og bliver siddende der som en rytmisk banken, der ikke slipper dig igen. Her er hverken moralisering eller dom, men blot en konstatering af, at mennesket er en del af verden lige så meget, som verden er en del af mennesket. Det er en symbiose på godt og ondt. Og så er det en formidabel læseoplevelse.