E.H. Gombrich: En lille verdenshistorie

Og mor kan tilføje, at En lille verdenshistorie kan anbefales til både store og små. Den er let at læse, velskrevet og et sandt væld af historisk viden, både til dem, der er nye i verden, og dem, der lige skal have den genopfrisket. Med kapitler om Homers digte over fortællingerne om Jesus til riddertiden og videre frem til Peter den Store og det tyske kejserrige og verdenskrigene kommer bogen rundt om alt, og det serveres, så det ikke bliver alt for tungt til den yngre generation. Det er ganske enkelt en genial lille verdenshistorie.

Lev Tolstoj: Anna Karenina

Den skønne Anna møder Vronskij, de forelsker sig, og hendes liv falder fra hinanden, og det ender i en stor tragedie. Men der er også så meget mere. Der er betragtninger om livet på landet versus livet i byen, om moderskab (og faderskab), om bønders rettigheder, om den moderne verdens indtog, om overflade og dybde, ægte kærlighed versus koketteri, om religion, familie, retsvæsenet og venskab. At læse Anne Karenina er et dyk ned i en anden verden og en anden tid, men der er så mange direkte ligheder med verden anno 2022, fordi det basalt set handler om mennesket i al dets vælde.

Ditte Steensballe & Jon Skræntskov: Snorkesvinene

Snorkesvinene er en af den slags bøger, man kan læse højt igen og igen, og der er til både de små og de store. Den handler om at vende det generende omvendt og finde rum og tolerance, så man kan finde takten sammen igen. Også når man snorker. Den søde historie er pyntet med helt geniale illustrationer af Jon Skræntskov.

Aimee Molloy: Den perfekte mor

Nu er jeg jo ikke den, der læser frygteligt mange krimier, men indimellem er der en, der fanger min interesse, og det var tilfældet med Aimee Molloys Den perfekte mor. Jovist er det en thriller, men fokus er på mødregruppen med synsvinkelskift, der lader os komme ind under huden på de nybagte mødre og deres jagt på det perfekte liv. Der er smæk på handlingen, men det går ikke udover fortællingen eller indblikket i personerne med temaer som ensomhed, angst, #metoo og præstationspres.

Isslag og dårlige anmeldelser

Jeg er ikke god til dårlige anmeldelser. Er der nogen, der er det? Det gør ondt, når andre ikke synes, at det, jeg laver, er godt, og jeg skal hale mig selv op hver gang og tale dunder, før jeg kommer på banen igen. Samtidig ved jeg, at med den metier, jeg har valgt, så er det virkelig noget, jeg skal have lært. Der vil altid komme dårlige anmeldelser. Der vil altid være nogen, der ikke ser verden, sådan som jeg ser den, eller elsker det samme, jeg gør.

Redigering af “Eliors sang”

"Eliors sang." Den længe ventede efterfølger til "Lysets datter" er retur fra redigering, og nu venter det hårde arbejde. Den skal tilpasses de ændringer, jeg lavede i etteren efter tyve års skuffetid, og den skal strammes op på mange punkter, nogle karakterer skal have mere scenetid, nogle mindre, og nogle temaer skal mere frem i lyset. Som med alt hårdt arbejde, er der ikke andet at gøre end at gå i gang og tage det skridt for skridt.

Fridage og redigeringsarbejde

Det er slut med pebernødder og julesange, for nu skal der gang i de kreative hjerneceller. Det er et arbejde, som jeg både elsker og hader. Elsker, fordi det er det, jeg brænder for; at skrive, og hader, fordi det er arbejde, der er virkelig krævende. Alt skal hænge sammen, alt skal være perfekt, hvert et ord, hver en sætning, hver en karakter og hele plottet. Der må hverken være for lidt eller for meget, og det er i og for sig sværere end at skrive udkastet til bogen.

Gustave Flaubert: Madame Bovary

Åh ja, Madame Bovary. En vaskeægte klassiker med alt, hvad der hører til af berømmelse og relevans. Første gang jeg læste Madame Bovary følte jeg med Emma. Jeg ønskede, at hun ville finde al den vilde kærlighed og storslåede rigdom, som hun drømte om, og jeg har nok ikke helt rystet den følelse af mig, selvom jeg er dobbelt så gammel nu. En del af mig kan ikke lade være med at have ondt af Emma, selvom romanen på alle måder lægger op til at udskamme hende. Hvad tænker du?

Peter Dyreborg: Forbrydelse og saft

Titlen er datterens bud på Dostojevskijs Forbrydelse og straf, og det er blot en af mange søde og sjove ting, der er beskrevet. Samlingen er kendetegnet af en inderlighed, den kærlighed, der er mellem far og datter i en helt normal børnefamiliehverdag. Det er sjovt og sødt, og det er et smukt billede på forholdet mellem forældre og børn. Sproget er let og direkte, og det underbygger så fint de små glimt ind i livet.