“Eliors sang” er på vej

Det er en mærkelig rørende proces for mig at arbejde med den historie, som jeg skrev for tyve år siden, da jeg selv var midt i det følelsesmæssige oprør, som min hovedperson Enilia befinder sig i. Hun må kæmpe med karawianere og mørkets væsener udenpå og mod sig selv og sit mindreværd indeni, mens hele verden venter på, at hun opfylder sagnet om lysets børn. Jeg elsker alt ved historien, og jeg elsker den tid, jeg skrev den i, og jeg elsker alt det, som den giver mig nu, og som jeg får at vide derude, at den giver sine læsere. Det betyder alt for mig.

Mia Kankimäki: Kvinderne jeg tænker på om natten

Kvinderne jeg tænker på om natten er dybt inspirerende og voldsom interessant læsning. Kankimäkis sprog er flydende let, og hendes stemme gribende og medrivende. Der er plads til både uhøjtidelighed og humor, og det er en fryd at følge med på hendes rejser, igennem historien og i hendes tanker. Nu glæder jeg mig bare til jeg selv kan pakke rygsækken (1 kjole, 3 tørklæder, tøfler, flæser ... kuldecreme).

Louisa M. Alcott: Pigebørn & Unge kvinder

Louisa M. Alcott skrev i 1868 romanen om Pigebørn baseret på sin egen opvækst og sin egen tro på, at kvinder ikke bare skulle være en pynte- og nyttegenstand gemt væk bag husets mure. Hun var med i kvindebevægelsen, og hendes kvindesyn er stærkt og gyldigt den dag i dag, og jeg kan ikke give mine børn nok af denne viden. Ligeværd. Ligestilling. For alle. Altid.

Klassikere: Tolstoj & Thoreau

Klassikerne har fået deres ry af en grund. I tilfældet med Tolstoj og Thoreau handler det om, at de i deres tid formåede at skære ind til noget helt essentielt i deres syn på mennesket og den verden, de bevægede sig i. Deres indsigt ramte noget eviggyldigt, som stadig skaber bølger i vandet i dag. Eviggyldig er menneskets søgen efter mening. Det er kernen i os, og det har det altid været.