Bushcraft, Isfald og romanresearch

Når jeg har tid, hvilket ikke er så ofte, som jeg gerne ville, skriver jeg for øjeblikket på en roman, der involverer viden om at overleve i naturen i Norden. Det er ikke noget, jeg har den største erfaring med (læs: ingen udover en familietelttur med en enkelt overnatning i Sdr. Omme i min barndom), og jeg er derfor nødt til at læse mig til den viden, som jeg har brug for.

George Orwell: Dyregården

En elsket klassiker er George Orwells Dyregården, tidligere på dansk kaldet Kammerat Napoleon. Jeg læste den originale oversættelse, da jeg var ganske ung, og det er en af de historier, der har siddet i mig altid; en af dem, man ikke glemmer igen. Det er en brutal fabel skrevet som ligning over det sovjetiske styre med dens elite og hårdhændede metoder til fastholdelse af magt og diktatur på bekostning af andre mennesker.

Isabel Thomas: Lad os køle planeten ned

"Mor, vi skal ikke slå græsset og luge, og vi skal spise de grønsager, der passer til sæsonen, vi skal cykle i stedet for at køre bil, og det er bedre, at vi bare holder ferie herhjemme." Vi er ellers ret godt med, synes vi, og sørger for at genbruge, genanvende, holde forbruget nede og lader gerne haven gro til, men nu er der helt nye idéer til, hvordan vores familie kan være langt mere klimavenlige.

J. G. Ballard: Verden under vand

Verden under vand er et pragteksemplar af en bog med et sprog, der begejstrer konstant og tager dig med på et dyk ned i urtidskræfterne, et svimlende, kvælende dyb af vand, urskov, lyd og hede. Det kravler helt ind i knoglerne og bliver siddende der som en rytmisk banken, der ikke slipper dig igen. Her er hverken moralisering eller dom, men blot en konstatering af, at mennesket er en del af verden lige så meget, som verden er en del af mennesket. Det er en symbiose på godt og ondt. Og så er det en formidabel læseoplevelse.