Jeanette Varberg: Urtid

Urtid er fortællingen om Danmark fra stenalderen op til vikingetiden. I denne bog slår Varberg dørene op ind til et rum fyldt med klange og sammenhænge, ind til mennesker og liv levet for længe siden. Der er et stærkt fokus på kvinderne igennem tiden, ikke bare hengemte fødemaskiner, men stærke kvinder med magt, kvinder, der stod i front på samme vis som i dag.

Thorstein Thomsen og Bo Odgård Iversen: Den lille elbil

Den lille elbil er den sødeste historie på skæve rim. Den handler om en lille elbil og en kat, som er bedste venner, og som fordriver nætterne i byen sammen. Fortællingen er smukt og inderligt illustreret, og den blev prompte en af Louis absolutte yndlinge. Det er en af den slags bøger, man husker fra sin barndom og selv kommer til at læse for sine børn.

Per Petterson: Ud og stjæle heste

Ud og stjæle heste er en fortælling så strømmende og klar som en elv i forårssolen. Enkel, men stærk, ukunstlet, naturlig og vanvittig smuk. Det handler om livet og mennesket, om det må man bære med sig, det, man bærer ikke bare i sine minder, men også i sin krop. Petterson er en mesterlig forfatter, der legende let fanger verden ind i sine ord, gør den gennemskuelig, men ikke dermed mindre smertelig.

Nicola O’Byrne: Haps! m.m.

O'Byrne besidder den der magiske kraft, som nogle børnebogsforfattere har, og hun indfanger barnet med det samme og formår at skabe en fortælling, der bare aldrig bliver kedelig. Illustrationerne er skønne, klare og sjove, og de tramper lige ind i barnets og læseglade voksnes hjerter. Det er ren fryd hver gang, vi læser dem, og tvillingerne elsker også at læse dem højt for lillebror, så det bliver næsten ikke bedre.

Klaus Hagerup: Pigen som ville redde bøgerne

Det handler om litteratur som forandring, som motivation, som den kraft, fantasien kan vokse med. Litteraturen er det evigt uforanderlige, det, der ikke kan forsvinde, men altid er med, som man vokser og forandrer sig. Udvekslingen mellem læser og bog, det magiske rum, det, som alle læsere har med sig indeni, og det, som de søger mod igen og igen. Det er smukt.

Jesmyn Ward: Mænd vi høstede

Under overfladen taler fortællingen råt og ærligt om den uretfærdighed, der stadig præger tilværelsen i USA, hvis man er sort, og fremstår som en fortælling om de store sociale og historiske kræfter, som begrænser og kontrollerer livet for sorte mennesker. Titlen selv referer til et citat fra en af de store forkæmpere for sortes rettigheder, nemlig Harriet Tubmand, og det er netop kampen, som Ward slår et slag for med sin hjerteskærende fortælling.

Michel Houellebecq: Lanzarote

Houellebecq er stormester i kynisme og tomhed, og det præger også dette tidlige værk, måske endda mere end de senere. Hovedpersonen, en ensom, kynisk mand går ind på et rejsebureau og får med al sin foragt for menneskeheden bestilt en rejse sydpå. Derpå følger kindhest efter kindhest til charterturisme, rigdom, tro og religion, sex, kapitalisme m.m. Som altid er Houellebecqs pen sylespids og knap, og han rammer lige der, hvor det gør allermest ondt, og man græder tragikomisk med side efter side.