George Orwell: Vejen til Wigan Pier

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar.

Udgivelsesdato: 03-06-2022

Oversætter: Lærke Pade
ISBN: 9788771837162
Originaltitel: The Road to Wigan Pier
Forlag: Bechs Forlag
Format: Hæftet
Udgave: 1
Originalsprog: Engelsk

In a time of universal deceit – telling the truth is a revolutionary act. 

George Orwell

De fleste kender George Orwells værker 1984 og Dyregården, som er ægte klassikere, men mit gæt er, at de færreste har læst reportageromanen Vejen til Wigan Pier, som blev udgivet i 1937. Det var selv min første læsning af den, og denne udgave er den første danske oversættelse.

Orwell beskriver leveforholdene for arbejderklassen i det nordlige England i tiden op mod anden verdenskrig og fortæller om sin opvækst i middelklassen og hvordan han fik sit verdenssyn og sin spirende socialisme. Forfatteren rejste i området og rapporterede, hvad han så og oplevede, og det er ikke en politisk prædiken, men et indblik i den virkelige verden i virkelige forhold og med virkelige mennesker, og det er der, bogen henter al sin styrke. Det er reportagens øjenåbnende kvalitet, der gør den så læseværdig.

Orwell skrev inderligt og skarpt, og det gør sig også gældende i Vejen til Wigan Pier, hvor han dykker ned i det liv, han beskriver, fremfor at stå udenfor og kigge ind. Reportageromanen er intensiv læsning fra start til slut, og der er uden tvivl meget visdom at hente i Orwells ord til trods for de næsten hundrede år, der er gået siden dens udgivelse. Det intense i livet, der bliver beskrevet, er eviggyldigt, og hans tanker om vores verden og samfund er lige så gyldige nu, som de var det dengang.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.