Fredag. Forår. Livet er godt.

Jeg har som altid masser at tage mig til på kælderkontoret med den skønne udsigt. Posten har lige været forbi med et læs nye anmeldereksemplarer, og indbakken er fyldt med ting, jeg skal tænke over og svare på.

Computermaven er rumlende fyldt med spændende manuskripter, der skal oversættes, redigeres, læses og vurderes. Og lige om lidt er det weekend.

Alt imens er “Lysets datter” ved at blive indlæst som lydbog, og “Eliors sang” og en anden spændende nyhed bliver kærligt behandlet hos hver deres redaktør. Jeg skal også se at komme videre med treeren i Syvstjernesagaen. Og så kildrer mine fingre og hjernebølger efter at gå i gang med noget helt nyt.

Jeg gad godt strække denne fredag ud i uendelighed og bare skriveskriveskrive, men inden længe er ungerne hjemme fra skole og børnehave, der skal hygges, krammes og spises snolder, og weekenden forude byder på ukrudtslugning og rengøring. Måske en god, lang løbetur.

Jeg skal have opfundet en tidsstrækker … God weekend derude!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.