Helle S. Søtrup: Simon siger

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar.

Forlag: Eksistensen
Udgave: 1
ISBN: 9788741008776
Sprog: Dansk
Sider: 68
Udgivelsesdato: 18-02-2022
Format: Hæftet

Simon siger er en fin lille sag, der måske ikke ser ud af meget ved første øjekast, men der er til gengæld masser af tyngde i indholdet.

Søtrup har tidligere udgivet lyrik, og det bærer denne kortroman præg af. Sproget er fint og legende, og hver sætning rammer lige ind i hjertekulen og sætter sig fast. Der er ingen tilfældige ord eller fyld, men bare mennesket vist frem i al dets skrøbelighed.

Simon er hovedpersonen, der går til psykolog på grund af vold i barndommen. Hans historie, tanker og traumer bliver fremvist i glimt og korte afsnit, der viser, hvordan et menneske kan gå i stykker og stadig forsøge at samle stumperne op langt hen i voksenlivet.

Søtrups kortroman er utrolig vellykket og velskrevet. Hun holder sin person op i lyset og lader os se alle de aspekter, der udgør en mand, der kæmper for at blive bevidst om sig selv, finde tilgivelse i og for sig selv og tilkæmpe sig sin egen plads i verden. Simon siger er en virkelig smuk og gribende kortroman, der med meget få ord siger så meget om mennesker. En storslået, lille sag med ufatteligt meget på hjerte.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.